En af Danmarks førende udligningseksperter, projektchef i VIVE Niels Jørgen Mau, advarer nu politikerne mod at lægge beskæftigelsestilskuddet under landsudligningen, som regeringen har foreslået i udligningsreformen.

"Jeg synes, at man skulle tænke sig godt om. Det kan nemlig vise sig at være et uheldigt tidspunkt at lave denne ændring" siger han.

Advarslen kommer som følge af coronakrisen, som har fået ledigheden til at vokse med rekordfart, siden regeringen fremlagde sit forslag. Den stigende ledighed kan ændre effekten af udligningsreformen for en lang række kommuner dramatisk.

Årsagen er, at krisen påvirker kommunernes udgifter til forsikrede ledige meget forskelligt, og det er ifølge Niels Jørgen Mau usikkert, om den foreslåede udligningsreform tager højde for det. Derfor foreslår han, at man stress-tester systemet for at undersøge, hvordan det vil håndtere en situation med stigende ledighed, som den vi oplever nu.

Uligheder kan blive større og ikke mindre

Det har længe været aftalt, at man ved en ny udligningsreform skulle undersøge muligheden for at omlægge beskæftigelsestilskuddet. Årsagen er, at Finansieringsudvalget har påpeget, at det nuværende beskæftigelsestilskud har medført store skævheder mellem kommunerne. Eksempelvis har Morsø Kommune fået mere end dobbelt så meget i tilskud per forsikrede ledige end Aarhus.

Konjunkturfølsomme kommuner rammes hårdest

Hvis antallet af forsikrede ledige bliver fordoblet under coronakrisen, vil det betyde en ekstraudgift til kommunerne på cirka 10 milliarder. De penge skal staten under de gældende regler samlet kompensere kommunerne for. Men det betyder ikke, at den enkelte kommune er sikker på at få dækket sine udgifter.

Med regeringens forslag om at lægge tilskud til beskæftigelse under landsudligningen vil det betyde, at der er mange faktorer, der ikke relaterer sig til beskæftigelse, som afgør, hvor et statsligt tilskud til øgede beskæftigelsesudgifter i sidste ende lander. Populært sagt fordeles pengene efter kommunernes alderssammensætning og den sociale belastning. Problemet i forhold til større beskæftigelsesudgifter er, at udviklingen i den regionale ledighed kun fordeler 0,65 procent af de ekstra penge fra staten til kommunernes øgede beskæftigelsesudgifter.

Konkret betyder det, at hvis staten lægger 10 milliarder kroner ekstra ind i landsudligningen for at dække stigende udgifter til forsikrede ledige, er det kun 65 millioner, som fordeles efter regional ledighed. Det betyder ifølge Niels Jørgen Mau, at nogle kommuner kan rammes særligt hårdt af omlægningen.

Dermed risikerer flere kommuner at stå med et stort tab på beskæftigelsesområdet, hvis ændringen træder i kraft. Det vil især være kommuner, som havde en meget lav ledighed op til coronakrisen, og som nu oplever en stor stigning. Her er der eksempelvis tale om de konjunkturfølsomme produktionskommuner.

Pro-cyklisk effekt

Dermed kan en omlægning af beskæftigelsestilskuddet betyde, at kommunerne med store stigninger i ledigheden er tvunget til at gennemføre mærkbare sparerunder. Samtidig vil kommuner, som får et overskud på beskæftigelseskontoen, sandsynligvis lægge pengene til side, så man er rustet til, hvis en krise rammer på andre områder.

Omlægningen betyder derfor, at en krise, som den vi oplever nu, vil ramme ekstra hårdt, da det vil betyde lavere velfærd og investeringer, og dermed vil have en pro-cyklisk effekt. Den forværrer altså krisen og har dermed den modsatte effekt, end man normalt vil søge i de økonomiske lærebøger.

Det nuværende system har mødt kritik, og Finansieringsudvalget har påpeget nogle skævheder i fordelingen af tilskuddet. Til gengæld sikrer det, at landsdelene bliver kompenseret 100 procent for deres udgifter til forsikrede ledige. Det vil med et nyt system ikke være en garanti, da pengene fordeles efter mange andre kriterier, og dermed kan få et mere tilfældigt udfald.

Niels Jørgen Mau mener, at man kan se på andre løsninger for at sikre, at landsdelene kompenseres rimeligt, og foreslår, at man kan forsøge at udrette nogle af skævhederne i det nuværende system. Han påpeger, at der er både fordele og ulemper ved ændringen, men at man alvorligt skal overveje timingen, inden man laver en så gennemgribende omlægning.