Der er bred enighed blandt partierne, at håndteringen af coronaepidemien skal undersøges. Nogle partier kræver en kommission. (arkivfoto)

Der er bred enighed blandt partierne, at håndteringen af coronaepidemien skal undersøges. Nogle partier kræver en kommission. (arkivfoto) - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Flere partier ønsker undersøgelse af corona-håndteringen

Flere partier ønsker en undersøgelseskommission. Socialdemokratiet er enig i, at forløbet skal evalueres.

Udgivet: 03/04/2020

Del artiklen:

Flere partier på Christiansborg ønsker, at den danske håndtering af coronaepidemien skal undersøges.

Det skal sikre, at landet fremadrettet er bedre rustet til epidemier.

Det skriver Jyllands-Posten.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF ønsker således en kommission, der skal undersøge forløbet og de tiltag, der blev gjort.

Så langt går Socialdemokratiet imidlertid ikke, men er enig i, at hele indsatsen skal evalueres, oplyser Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftlig svar til avisen.

– Det er de erfaringer, vi tager med fra disse uger og måneder, der skal sikre, at vi står endnu bedre rustet til at håndtere en sundhedskrise som denne, hvis den skulle ramme os igen.

– Men lige nu arbejder regeringen og alle myndigheder i døgndrift på at bringe Danmark så godt igennem denne krise som muligt. Det er det, vi lige nu først og fremmest er optagede af, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Det er blandt andet spørgsmålene om valg af strategi, eller om Danmark var forberedt godt nok på epidemien, som partierne ønsker skal undersøges.

Venstre og De Radikale ønsker også en grundig undersøgelse, men Venstre har ikke taget stilling til formen på undersøgelsen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]