
Statsminister Mette Frederiksen (S) holder pressemøde om coronavirus. Hun annoncerer blandt andet, at det ikke længere vil være tilladt at samle sig til arrangementer, begivenheder eller aktiviteter med flere end ti personer. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen forbyder forsamlinger på over ti personer
Regeringen indfører forbud mod forsamlinger på over ti personer for at mindske udbredelsen af coronavirus.
Udgivet: 17/03/2020
I et forsøg på at inddæmme det smitsomme coronavirus vil det fra onsdag klokken 10 midlertidigt være forbudt at være flere end ti personer samlet i offentligheden.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.
Forbuddet gælder både indendørs og udendørs forsamlinger.
– Fra i morgen klokken 10 vil det ikke længere være tilladt at samles i grupper på mere end ti personer, siger hun.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26










































