”Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at slå fast, at hverken regeringen eller Venstre har truffet nogle beslutninger om fremtidens udligningssystem. Man skal tænke sig meget grundigt om, før man ændrer på udligningssystemet. Jeg håber, at ovenstående kan forsikre jer om, at Venstre på ingen måde har truffet nogle beslutninger om, hvordan og i hvilket omfang udligningen skal ændres.”

Sådan lød noget af indholdet i en mail, som blev sendt til alle Venstres borgmestre og gruppeformænd 24. maj 2017. Afsenderen var Venstres daværende partisekretær, Claus Richter, og baggrunden var nogle udtalelser, jeg var kommet med til Avisen Danmark om Venstres syn på kommunal udligning.

Mine udtalelser var meget overordnede, man skulle f.eks. se på de fejl, der er i det nuværende system og sikre, at der er faktuel sammenhæng mellem kriteriernes vægtning og de faktiske udgifter. Synspunkter, jeg havde fremført og fået opbakning til i folketingsgruppen, var Venstres holdning.

Partisekretærens mail viser, hvor svært et spørgsmål kommunal udligning er for Venstre. Svært, fordi det splitter partiet. Det primære organisatoriske og kommunalpolitiske bagland vil et. Det er der, de mange medlemmer af Venstre bor, hvilket bestemt ikke er uden betydning.

Men Venstrefolkene i hovedstaden vil noget andet. De er måske ikke mange, men det er der, hvor de mange vælgere bor. Og de er bestemt heller ikke uden betydning i forhold til at genvinde magten.

Et dilemma mellem, hvad baglandet mener, og hvad befolkningen mener. Eller hvad man tror, befolkningen mener, for der er ingen, der kan forlange, at befolkningen kan gennemskue mekanismerne i kommunal udligning. Men det afholder ikke folk fra at være imod, de mister penge.

Derfor kan man med rette spørge: Hvad vil Venstre? Men her og nu kan man ikke få noget entydigt svar på det helt overordnede spørgsmål; vil Venstre mere eller mindre udligning? Og i forlængelse af det svar, hvordan man i givet fald vil realisere dette ønske.

Men alligevel er der intet, der tyder på at Venstre har noget imod, at Københavns Kommune mister penge. Heller ikke, at Vesteregnskommunerne ikke bliver så positivt tilgodeset, som regeringen ligger op til i sit oprindelige udspil.

Konkret nævnte Jakob Ellemann tidligt i forhandlingerne tre Venstrekrav. Man skulle reducere udlændingeudligningen, tilføre ekstra statslig finansiering og afbøde det skattesmæk i primært visse nordsjællandske kommuner, som regeringens udspil lagde op til. Men han forholdt sig ikke til det overordnede spørgsmål, vil Venstre mere eller mindre udligning?

Efterfølgende kom der knas i forhandlingerne, da det kom frem, at regeringen, samtidig med at man forhandlede med Venstre, planlagde at angribe Venstre i medierne. Bl. a. ved hjælp af nogle af de ting, som Venstre havde sagt eller spurgt til under forhandlingerne.

Et af Venstres krav fik man opfyldt, nemlig ønsket om at reducere udlændingeudligningen. Dette ønske er i tråd med, hvad Finansieringsudvalget anbefaler i deres rapport fra 2018. Men trods denne anbefaling lagde regeringen op til det modsatte i deres oprindelige udspil.

Men knap var forhandlingerne i gang igen, før endnu en krise opstod, nemlig lækagen af et notat fra Finansministeriet. Nu kunne man så læse om, hvilke meldinger Venstre var kommet med under forhandlingerne.

Udover de tre kendte ønsker, samt et ønske om at løse mindre, men dog højt profilerede problemer, kunne man også læse: ”Øget incitament til vækst, beskæftigelse og skattekonkurrence.”

Omkring skattedelen kan man tage udgangspunkt i Jakob Ellemanns oprindelige udtalelser i Jyllands-Posten om at afbøde et skattesmæk. Den del af regeringens oprindelige udspil har ophidset en del Venstrefolk i hovedstaden.

I realiteternes verden kan det blive svært at gøre noget ved, at kommuner, som har et højere serviceniveau trods lavere skatteprocent, ikke må hæve skatten i forhold til kommuner med lavere serviceniveau, men med højere skatteprocent. Men med både udtalelserne til Jyllands-Posten og under forhandlingerne, jf. det lækkede notat, har Venstre måske opnået, hvad de ville, vise omverdenen at partiet ikke har samme tilbøjelighed til øget skatter og afgifter, som regeringen.

Omkring vækst og beskæftigelse bliver det lidt sværere. Der har ikke rigtigt været noget fremme. Et bud kunne være, at man vil øge udligningen af det kommunale provenu fra selskabsskatterne. Hvilket også var noget, Finansieringsudvalget anbefalede i 2018. Men hvor regeringen i sit udspil foreslår det modsatte. Hvilke ideologiske grunde, regeringen har til dette, er svært at få øje på. En begrundelse for Venstre at øge udligningen kunne være, at netop selskabsskatter ikke er noget, den enkelte kommune har stor, om nogen, indflydelse på.

I samme boldgade har Sophie Løhde været ude med et forslag om, at kommunernes provenu fra dækningsafgiften på offentlige ejendomme i fremtiden også skal indgå som en del af udligningen. Københavns overborgmester har kaldt forslaget for en fantasiløst og en smule ondskabsfuldt.

Nogle i Venstre vil sikkert mene, at det er fantasiløst, at offentlige myndigheder opkræver skatter og afgifter fra en offentlig myndighed til en anden.

Jeg er overbevist om, at Venstre foretrækker at indgå i en aftale om kommunal udligning. Det giver ballade uanset hvad, men mest hvis man ikke går med. Men spørgsmålet er, om Venstre entydigt vil forholde sig til, om man ønsker mere eller mindre udligning og hvordan?

Hvad forhandlingerne ender med, vil tiden vise. Men pt. sker der ikke noget i forhandlingerne. Efter diverse kriser med forskellige lækager mv. er det nu coronakrisen, der forsinker forhandlingerne.

---

Carls Holst er tidligere regionsformand og medlem af Folketinget for Venstre. Han var under udligningsforhandlingerne i 2018 kommunalordfører for Venstre og ledende forhandler for partiet.