Regeringens egne eksperter i det særlige finansieringsudvalg gav reelt tre anbefalinger på udlændingeområdet, da det i 2018 afleverede sin rapport som oplæg til en justering af den kommunale udligning.

I regeringens oprindelige forslag til en reform nedtonede man den ene af anbefalingerne, som tog penge fra de indvandrertunge kommuner og overdrev den anbefaling, som skulle give indvandrertunge kommuner flere penge.

Efter Venstre tvang regeringen til at følge en anbefaling om en halvering af den særlige indvandrerudligning er facit, at regeringen fortsat har overdrevet en anbefaling, som skal give flere penge til indvandrerkommunerne.

Forklaringen er, at Finansieringsudvalget kom med tre anbefalinger på udlændingeområdet.

- Den særlige udlændingeudligning, som i 2020 er på 5,2 milliarder kroner, skulle halveres.

- Opgørelsen af udlændinges medbragte uddannelse skulle ændres, så indvandrere, som var over 20 år på indvandringstidspunktet, ikke længere skulle tælle med. Det betød på den ene side, at højtuddannede indvandrere ikke længere ville udløse sociale tilskud - men modsat ville lavtuddannede indvandrere, som rejste til Danmark som voksne, heller ikke ville udløse sociale tilskud.

- Derfor ville Finansieringsudvalget øge vægten af et særligt kriterie i den sociale udligning, som tæller antallet af ikkevestlige indvandrere fra 3 til 5,5 procent i landsudligningen samtidig med, at vægten af kriteriet for "personer uden erhvervserafring" blev reduceret.

Samlet set kunne det derfor se ud som om, regeringen efter indrømmelsen til Venstre er tæt på at følge Finansieringudvalgets anbefalinger, fordi dens forslag til udligningsreform udelader indvandrere, som kom til landet efter de var 20 år, i uddannelsesstatistikken, ligesom vægten af det særlige udlændingekriterie i den sociale udligning stiger fra tre til seks procent.

Vægten af de sociale kriterier stiger

Helt så enkelt er verden dog ikke, fordi en række andre ændringer i udligningssystemet betyder, at de sociale kriterier flytter flere penge. Det skyldes den reelle omfordelingseffekt af de socioøkonomiske kriterier er forøget dels af den generelt forhøjede udligning, dels af den øgede vægt af de socioøkonomsike kriterier.

Samtidig vil ændringen af opgørelsen af udlændinges medbragte uddannelse give de indvandrertunge kommuner et plus, hvis man ser i forhold til udligningen i regeringen forslag i forhold til den faktiske udligning i 2020. Men regner man den særlige kompensation på 1,1 milliarder ind i regnestykket, så får de et tab.

Regeringen har valgt ikke at fremlægge en samlet analyse af ændringen på de tre forhold vedrørende udlændinge. Man har i stedet primært brugt politiske begrundelser.

Da regeringen fremlagde sit forslag om kun at skære 900 millioner - og ikke 2,6 milliarder som Finansieringsudvalget foreslog - hed begrundelsen eksempelvis i et svar til partierne fra 11. februar:

"Den konkrete størrelse af nedjusteringen er fastsat under hensynstagen til, at nogle kommuner har højere omkostninger som følge af afledte udgifter til indsatser til forebyggelse af kriminalitet, bekæmpelse af parallelsamfund m.v. samtidig med at disse kommuner har en høj andel af udlændinge," hedder det i et svar til partierne fra 11. februar.

Regeringen har nedtonet faglig begrundelse for ændring

Regeringen har ikke i de papirer, NB-Økonomi har haft adgang til, begrundet fordoblingen af vægten af udlændingekriteriet i den generelle sociale udligning, som øger værdien af kriteriet med cirka 3,6 milliarder kroner.

Men faktisk anbefalede Finansieringsudvalget i 2018 en forhøjelse af vægten udlændingekriteriet fra 3 til 5,5 procent i landsudligningen.

Forklaringen var ændringen af det omstridte forhold omkring udlændinges medbragte uddannelse.

Kort fortalt blev alle indvandreres medbragte uddannelse fra 2005 registeret som uoplyst, og de talte dermed som lavtuddannede. Fra 2017 begyndte Danmarks Statistik at indarbejde data fra en spørgeskemaundersøgelse fra Rockwoolfonden i statistikken, og det betød at en række kommuner med mange udlændinge tabte 1,1 milliard kroner.

Den metode var dog usikker, fordi den var baseret på udlændinges egne oplysninger, og dermed blev ordningen formentlig skæv den modsatte vej. Finansieringsudvalget foreslog derfor, at alle, som var indvandret efter det tyvende år, slet ikke skulle tælle med i opgørelsen.

Men det ville ramme de kommuner, som rent faktisk modtager mange indvandrere uden uddannelse. Derfor forelslog Finansieringsudvalget at hæve kriteriet for antal udlændinge og indvandrere fra 3 til 5.5 procent i landsudligningen samtidig med at vægten for personer uden erhvervserfaring blev reduceret.

"Da der ved den nævnte løsning for uddannelseskriterierne ikke vil blive medtaget en række indvandrere, som kan have et lavt uddannelsesniveau, vurderes det relevant i sammenhæng hermed at øge vægten på udgiftsbehovskriteriet for udlændinge fra ikke-vestlige lande," hed det i rapporten.

Regeringen har fulgt anbefalingen om at fjerne alle, som er indvandret efter det tyvende år, i opgørelsen, og derfor kan regeringen begrunde en del af forøgelsen af kriteriet med Finansieringsudvalgets analyser.

Isoleret set får indvandrertunge kommuner flere penge

Som du kan læse i en særskilt artikel her på NB-Økonomi, så giver ændringen af vægten for kriteriet for antal indvandrere sammen med de øvrige ændringer i udligningssystemet et større plus til indvandrertunge kommuner end halveringen af indvandrerudligningen.

Om det er rimeligt eller ej, ender med at være en vurdering af, hvor meget især Vestegnskommunerne bliver belastet af, at indvandrere uden uddannelse, som kom til Danmark efter de var fyldt tyve år.