Når politikerne i de kommende uger forhandler om en reform af den kommunale udligning, så er mange af analyserne fra 2012 og metoderne er fra regnestokkens tid, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolai Bukh.

"Vi bruger metoder tilbage fra regnestokkens tid. Det betyder, at man kan vælge nogle vægte på eksempelvis 15 procent og så regne på et kriterie isoleret set," siger han.

Metoden betyder ifølge professoren, at fordelingen af penge til kommunerne bliver unødvendig usikker. Årsagen er, at kommunerne bruger de penge, som de får, og dermed vil nye regressionsanalyser ende med at bekræfte de skævheder, som er opstået gennem årene.

Et langt bedre alternativ ville ifølge Per Nicolai Bukh være, at det særlige Finansieringsudvalg og f.eks. VIVE blev sat til at udarbejde en model baseret på den samme metode, som VIVE eksempelvis bruger til at hjælpe kommunerne med at fordele penge til de forskellige skoledistrikter.

"Her ser man på tværs af alle landets børn, og så kan man se, hvad det eksempelvis er for nogle faktorer, som udløser behov for specialundervisning. Så kan man med forbavsende stor præcision beregne, hvor mange penge, hvert skoledistrikt skal have, for at sikre den samme service i alle dele af kommunen, uanset at man har børn med forskellige behov," siger Per Nicolai Bukh.

Kommuner, der bruger mange penge, får mange penge

Når en kommune i dag kan se, at den bruger flere penge end andre kommuner på et område, så er der ingen, som kan se, om det skyldes et stort udgiftsbehov, et højt serviceniveau eller meget lav effektivitet, siger Per Nikolai Bukh.

"Man ved jo godt i en kommune, at hvis man driver en skolestruktur med mange små skoler, så er det dyrere. Men det kan man vælge at opretholde - og så kunne man som kommune ønske, at regeringen ville finansiere den skolestruktur, man har. Men man må så også erkende, at det er dyrere, og at man så ikke kan bruge de samme penge på ældrepleje."

Men ofte står de valg ikke klart for hverken byrådene eller vælgerne, og det giver mudrede politiske debatter.

Ifølge Per Nikolai Bukh ville det give meget mere transparente politiske debatter både i kommunerne og i udligningsforhandlingerne, hvis man havde en troværdig analyse af, hvad det med kommunens befolkning og sociale profil ville koste at levere en gennemsnitlig service.

Han forudser samtidig, at skævhederne i det nuværende og fremtidige udligningssystem er så store, at man ville se "nogen afvigelse, uden at man ville se et helt andet mønster."

Politikerne ved ikke, at de kan få et meget bedre grundlag

I disse uger sidder politikerne i Finansministeriet og diskuterer ændringer af udligningen uden at kende den præcise forskel på kommunernes muligheder for at yde den samme service.

Ifølge Per Nikolai Buk er det usikkert, om politikerne overhovedet ved, at de kunne få et langt mere præcist billede af forskelle i kommunernes muligheder for at yde en gennemsnitlig service. Men samtidig kan der ifølge professoren også være et andet problem.

"Hvis politikerne havde en mere præcis analyse, så kunne de ikke angribe fakta, men skulle i stedet forholde sig til fakta og hvor store forskelle, der må være mellem kommunerne. Men så forsvinder lidt af den politiske magi måske," siger han.