
Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) må se langt efter de 238 millioner kroner, som kommunen havde søgt om at låne fra de særlige lånetilskudspuljer for 2021. - Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Se tallene for skattefinansieret resultat og udligningseffekt her
Få et overblik over, hvordan den foreslåede udligningsreform påvirker kommunernes økonomi, når man sammenligner med de skattefinansierede resultater.
Udgivet: 03/03/2020
FAKTA – Sådan har vi gjort:
Fra analyseinstituttet VIVE har vi taget de kommunale styringsnøgletal over kommunernes skattefinansierede resultat ekskl. jordforsyning. For at få et retvisende billede uden årlige udsving har vi taget et gennemsnit af tallene for 2017, 2018 og 2019. Det skal bemærkes, at vi for 2017 og 2018 har taget det endelige resultat, mens vi for 2019 blot har haft adgang til det budgetterede tal.
Dette tal viser kommunernes gennemsnitlige resultat over de seneste tre år efter anlægsudgifter, men før jordforsyning.
Det kommunale driftsresultat har vi sammenlignet med den kommunale effekt af den foreslåede udligningsreform efter halveringen af udlændingeudligningen. For de kommuner, som har et positivt overskud fra det skattefinansierede resultat, men en negativ effekt fra udligningen, har vi beregnet, hvor stor en andel udligningsudgifterne udgør af kommunens skattefinansierede resultat.
For alle kommuner har vi beregnet det samlede skattefinansierede resultat efter effekten fra udligningen.
Likviditeten for hver kommune har vi ligeledes fundet fra VIVE analyseinstitut. Denne er værd at holde øje med, da den afgør, hvor længe en kommune kan have et negativt skattefinansieret resultat.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26
Temaer: Udligning
Emner: Budget










































