2,4 mia. i ekstra refusioner sikrer udsatte kommuner gevinst på en kvart milliard kroner

Nye tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at regeringens foreslåede ændring af refusioner for socialsager flytter en kvart milliard kroner til de mest udsatte kommuner. Tab og gevinst er ikke indregnet i effekten af udligningsreform.

Udgivet: 03/03/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Ved siden af den foreslåede reform af den kommunale udligning foreslår regeringen at øge refusionerne til dyre socialsager for både børn og voksne.

Ifølge et svar fra forhandlingerne, som NB-Økonomi er besiddelse af, forventer Social- og Indenrigsministeriet, at de samlede refusioner vil stige med 2,435 milliarder kroner. Pengene er dog ikke nogen gave til kommunerne, fordi regeringen efter normal praksis vil modregne dem i kommunernes bloktilskud.

Det betyder, at kommuner, som har færre socialudgifter pr. indbygger end landsgennemsnittet, kommer til at tabe penge, mens kommuner med større udgifter og dermed refusioner kommer til at vinde.

Ministeriet har ingen præcise tal

Ministeriet understreger i sit svar, at den samlede effekt af de foreslåede regler for refusioner er usikre, fordi "Social- og Indenrigsministeriet har ikke data over udgiften i hver enkelt sag i de enkelte kommuner."

Nedenstående tabel er derfor "Social- og Indenrigsministeriets foreløbige skøn", som vil danne udgangspunkt for en forhandling med kommunerne om, hvor meget der skal modregnes i bloktilskuddet.

null
Skemaet er fra et svar til de politiske partier i forhandlingerne om udligningsreformen.

Vinderkommuner har alle store sociale udfordringer

Listen over de kommuner, som vinder mere end 100 kroner pr. borger og dermed får langt den største del af gevinsten på cirka 236 millioner kroner, er alle kendt for at have store sociale problemer.

Sådan har vi gjort:

Børn:

Ud fra Statistikbanken REGK100 har vi taget udgifterne på konto 5.28.20, 5.28.22, 2.28.23 og 5.28.24. En del af disse udgifter vedrører flygtninge med 100 pct. refusion, og disse er trukket ud. Herefter er de samlede nettoudgifter til anbragte børn 9.162 millioner kroner.

Herefter har vi trukket de statslige refusioner på konto 5.22.07 grp, 1, 2, 3, 4 ,5, 18 og 20.

Vi har herefter udregnet den aktuelle refusionsprocent og antaget at de ekstra penge fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne fordeles forholdsmæssigt efter udgifterne. Forklaringen på dette er, at de nye principper især vil øge refusionsprocenten hos kommuner med en lav refusionsprocent. Vi har derefter lagt refusionsprocenten fra de gældende regler og de nye regler sammen til en ny fremtidige refusionsprocent.

Voksne:

Her har vi taget hovedfunktion 5.38 og forudsat at den forventede øgede refusion på 1.270 millioner fordeler sig på kommunerne i til udgifterne.

Tabet på bloktilskuddet er fordelt efter folketallet 1. janaur 2018.

Alle tal er fra 2018.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]