Landets dårligst stillede kommuner kan blive kastet ud i stor økonomisk usikkerhed af den kommende udligningsreform.

Finansieringstilskuddet, hvis skæbne er ukendt og usikker, bliver nemlig fortsat regnet ind i det økonomiske grundlag af et stort antal kommuner; det viser NB-Økonomis rundspørge blandt landets borgmestre.

41 borgmestre har indtil nu svaret, og af dem er det kun 15, hvis kommune slet ikke indregner finansieringstilskuddet i deres overslag for 2021. Andre 14 borgmestre siger, at tilskuddet indregnes delvist, mens 12 svarer, at de har indregnet hele tilskuddet i deres overslag.

Og det har de ikke nødvendigvis nogen god grund til at gøre. Finansieringstilskuddet på i alt 3,5 milliarder kroner er nemlig ikke en del af regeringens forslag til en udligningsreform, og regeringens holdning har indtil nu været, at det kommer det heller ikke, men at KL kan rejse spørgsmål om kommunernes likviditet ved forhandlingerne senere på året om kommunernes økonomi.

Tilskud kan forsvinde

Da finansieringstilskuddet i en række år udtrykkeligt har været ydet som en slags kompensation for, at der stadig ikke var vedtaget en udligningsreform, kan KL meget vel blive mødt med den holdning fra regeringen, at der med en udligningsreform på plads ikke længere er brug for et finansieringstilskud. KL fik ganske vist sidste år pillet denne passus ud af økonomiaftalen, men argumentationen vil stadig kunne bruges.

En række af kommunerne har faktisk hidtil haft brug for pengene. Tilskuddet fordeles skævt: 1,5 milliarder kroner fordels ligeligt, mens de sidste 2,0 milliarder kroner fordeles blandt den dårligst stillede halvdel af kommunerne - og en god del af dem har indtil nu taget af finansieringstilskuddet for at kunne betale deres løbende udgifter.

KL's formand Jacob Bundsgaard (S) sagde i et interview til NB-Økonomi i slutningen af januar, at "der fortsat (er) brug for et finansieringstilskud. Det afhænger selvfølgelig af den balance, man kan finde i en udligningsreform, Men der er en række kommuner, der i en eller anden faktor regner det med ind i deres økonomi fremadrettet. De vil jo opleve, at de mangler de penge, hvis tilskuddet ikke bliver en del af reformen.”

Kommuner vil støtte skævdeling

Ender det med, at finansieringstilskuddet ikke kommer med i reformen, men skal forhandles direkte mellem regeringen og KL, kan de fattige kommuner dog trøste sig med en vis opbakning til, at tilskuddet fortsat skal skævdeles.

I rundspørget har NB-Økonomi spurgt borgmestrene, hvordan de vil stille sig til, at KL får mandat til fortsat skævdeling af pengene. 18 ud af 41 borgmestre svarer, at det vil de "helt sikkert" støtte, mens 6 svarer, at de "formentlig" vil støtte det.

I interviewet med NB-Økonomi i januar sagde KL-formanden, at det har været "en fælles forståelse i kommunerne de senere år" om skævdelingen.