Puljepengene til bedre normeringer i daginstitutioner risikerer at havne alle mulige andre steder i de kommunale regnskaber, og omvendt kan kommunerne på ingen måde være sikre på, at de ikke selv kommer til at betale den halve milliard, de får i puljen i år.

Det forklarer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, efter at regeringen og den støttepartier mandag offentliggjorde konkret, hvordan pengene vil blive udbetalt.

I 2020 er betingelsen for at få pengene for den enkelte kommune, at den lægger beløbet oven i sit budget på dagtilbudsområdet. Og, tilføjer forligspartierne så: de enkelte kommuners udgifter til området er ikke låst, så de vil alligevel kunne beskære det. De skal bare 'bekræfte', at beskæringen ikke skyldes tilskuddet, men noget andet - som for eksempel kunne være voksende udgifter et andet sted, som har gjort det nødvendigt med en generel sparerunde.

Denne regel vil gælde i 2020, og den vil også gælde fremover, bekræfter Børne- og Undervisningsministeriet i en mail til NB-Økonomi.

Christiansborg burde være bekymret

"Problemet er jo, at vi ikke har adgang til det kontrafaktiske forløb, altså: hvad ville kommunen have gjort, hvis den ikke havde fået tilskuddet?" siger Per Nikolaj Bukh.

"Ville man så i en sparerunde stadig have skåret lige så meget på dette område? Når man står med et generelt sparekrav, så er dét sted, hvor der allerede er givet nogle flere penge, jo alt andet lige det område, hvor man som kommune tænker, at det vil være lettest at skære."

Men det bliver værre endnu.

"I 2020 har vi en baseline, fordi vi har kommunernes budgetter at sammenligne med. Så 2020 er jeg ikke så bekymret for. Men 2021 og fremover? Her tilføjer man jo den ekstra mekanisme, at der ikke er et lagt budget at sammenligne med. Og her kommer man jo ind i den naturlige politiske prioritering mellem områderne, som altid er en del af en budgetproces. Man kan med andre ord ikke vide, hvad kommunen ellers ville have gjort, hvis der ikke var kommet de her penge. Dette er noget, man burde være meget bekymret over på Christiansborg, men det viser bare, at denne måde at styre kommunerne på, alt efter temperament, er håbløs eller komisk."

I I finanslovsaftalen for 2020 står der, at det særlige tilskud til bedre normeringer i daginstitutionerne skal stige gradvist fra 500 millioner kroner i år til 1,6 milliarder kroner i 2025.

"Dette forudsætter, at alle parter lader, som om de tror på det - både kommunerne, KL og regeringen," siger Per Nikolaj Bukh.

Regeringen kan også snyde

I sidste ende risikerer kommunerne selv at komme til at betale for tilskuddet.

"Lige nu diskuterer vi, om kommunerne vil snyde, men der er lige så stor sandsynlighed for, at regeringen vil snyde, for den står i samme situation. Den bevilger dette tilskud, men det økonomiske råderum har jo en bestemt størrelse, der er kun de samme penge at bruge af. Og her kender vi heller ikke det kontrafaktiske beløb," siger Bukh og peger på, at vi ikke ved hvor mange penge, kommunerne ellers ville have fået i de kommende års kommuneaftaler; måske havde man fået de fleste af tilskudspengene alligevel.

"Jeg er meget sikker på, at vi vil høre argumentation fra regeringen om, at nu får kommunerne x millioner kroner, og at man lige skal huske, at de i forvejen har fået 600 millioner i tilskud fra puljen - og det er måske det mest spændende i denne diskussion."