Regeringen sætter med børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen en midlertidig stopper for fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det sker, fordi ministeren er bekymret for, at magten over uddannelserne centraliseres langt væk fra eleverne. (Arkivfoto)

Regeringen sætter med børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen en midlertidig stopper for fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det sker, fordi ministeren er bekymret for, at magten over uddannelserne centraliseres langt væk fra eleverne. (Arkivfoto) - Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix

Minister sætter stopper for fusioner mellem uddannelser

Fusioner mellem uddannelsesinstitutioner stoppes midlertidigt, for minister er bekymret for centralisering.

Udgivet: 16/02/2020

Del artiklen:

Regeringen indfører et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

– Der er sket en stor centralisering af uddannelserne de sidste årtier, og nu går vi ind i et årti med mindre ungdomsårgange.

– Det betyder, at uddannelsessted efter uddannelsessted vil lukke, hvis ikke vi gør noget, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun kalder uddannelser for “det bankende hjerte i ethvert lokalsamfund”.

Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra ministeriet, at 145 selvstændige uddannelsesinstitutioner siden 1999 er blevet til 42 nye og større institutioner gennem fusioner.

Tallene viser ikke, hvor mange eller få afdelinger der er lukket som følge af fusionerne.

– Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at når man centraliserer, hvem der bestemmer over, hvor der er uddannelser, og der så kommer mindre ungdomsårgange, så vil få mennesker bestemme, hvor der skal være uddannelser. Og så går der regneark i den.

– Det er beslutninger, man træffer i bestyrelseslokaler, hvor man skal have nogle budgetter til at gå op.

– Det dur ikke, og derfor skal man ikke undervurdere, at man som lokalsamfund bliver sårbar for små årgange, når man centraliserer magten over vores uddannelsessystem og flytter den længere væk, siger ministeren.

Fusionsstoppet gælder, indtil der ligger en politisk aftale om bedre uddannelsesdækning i hele landet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]