Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og Astrid Krag (S) på vej til sættemøde i forbindelse med regeringens forslag til ny udligningsreform.

Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) og Astrid Krag (S) på vej til sættemøde i forbindelse med regeringens forslag til ny udligningsreform. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Udligning: Skattestigninger i taberkommuner kan æde hele gevinsten for vinderne

Ministeriet bekræfter, at det først ved forhandlinger om udligningsreform bliver afklaret, om kommunerne kollektiv bliver modregnet i bloktilskuddet for skattestigninger i de kommuner, som taber på reformen. I værste fald er det 1,4 milliarder kroner.

Udgivet: 06/02/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Kommunernes tab og gevinst på regeringens forslag til en udligningsreform kan ende med at blive helt anderledes end det, som regeringen har offentliggjort.

Årsagen er, at det først ved de endelige forhandlinger om reformen bliver afgjort, om kommunerne samlet skal aflevere op til 1,4 milliarder kroner i bloktilskud som følge af skattestigninger i de kommuner, som taber på reformen.

Usikkerheden skyldes, at alle kommuner som udgangspunkt vil blive trukket i bloktilskud, hvis kommuner med tab på udligningsreformen tager imod regeringens tilbud om at hæve skatten svarende til tabet uden individuelle sanktioner. NB-Økonomi har på baggrund af de offentliggjorte tal beregnet, at de samlede skattestigninger kan blive helt op til 1,4 milliard kroner.

Og kommunernes frygt kan være velbegrundet, siger projektchef Niels Jørgen Mau fra Vive, som har stor ekspertise i kommuneøkonomi.

"Det normale er, at hvis man ved økonomiforhandlingerne mellem kommunerne og staten kender til ekstra finansiering kommunerne samlet set, så modregner man det i balancetilskuddet og dermed i bloktilskuddet," siger han.

Niels Jørgen Mau understreger dog, at regeringen kan vælge at se bort fra de normale principper for modregning af ændringer i kommunernes samlede indtægter, og dermed give kommunerne ekstra finansiering.

NB-Økonomi har spurgt Social- og Indenrigsministeriet om regeringen vil følge de normale principper eller tage skattestigninger i kølvandet på en udligningsreform ud af beregningen af balancetilskuddet.

Ifølge Social- og Indenrigsministiet kommer spørgsmålet til at indgå i forhandlingerne, og ministeriet kan derfor ikke oplyse yderligere.

Nedenfor ses effekten for de enkelte kommuner, hvis alle de kommuner, som taber på reformen, sætter skatten op, og alle vinderne følger regeringens opfordring til at bruge de nye penge til bedre service og dermed ikke sætter skatten ned.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]