De fire konkrete elementer af en udligningsreform, som regeringen har offentliggjort, er kun en nøje udvalgt del af den samlede udligningsreform.

Formålet er næppe at gøre kommunerne og offentligheden klogere på reformen, men derimod at understøtte statsministerens fortælling om, at det er en reform, som hjælper de fattige, og at det er en lille gruppe af rige borgere i de nordsjællandske kommuner, som skal betale.

En gennemgang af forslagene viser, at de isoleret set ikke flytter beløb i den størrelsesorden, som der bliver talt om. Eksempelvis er der ingen af forslagene, som flytter væsentlige beløb fra de store bykommuner til landkommunerne, og derfor må der være større ændringer i reformen i morgen, som vi ikke har hørt om endnu.

De fire forslag, som regeringen har offentliggjort, er:

Loft over skatterabat: "Loft over den særlige rabat, som kommuner med lav skatteprocent får," har Social- og indenrigsministeriet ifølge DR oplyst. bliver en del af reformen.

Det er formentligt den såkaldte overudligningsregel, som er kommet igennem spindoktorens omskrivning. Reglen skal sikre, at en kommune aldrig skal betale mere end 93 procent af de ekstra skatteindtægter, som en stigening i indkomsten hos borgerne udløser i kommuneskat.

Umiddelbart vi kommuner med en lav skatteprocent komm til at aflevere mere. Når eksempelvis borgerne i Gentofte samlet tjener 100 millioner kroner mere, så afleverer de 22,8 millioner kroner i skat til kommunen.

Men kommunen skal betale 88 procent i udligning af den indkomst, den ville have haft ved en gennemsnitlig skatteprocent i henholdsvis hele Danmark og i hovedstadsområdet, hvilket er væsentligt mere end 93 procent af den faktiske skatteindtægt.

For at sikre, at Gentofte kun betaler 93 procent marginalt i udligning af skatten af den esktra indkomst, så får kommunen en særlig rabat. Da de samlede indkomster i Gentofte er så høje som 25 milliarder kroner, bliver den særlige rabat i år cirka 218 millioner kroner.

I fremtiden vil regeringen sammenligne udligningen af de ekstra indkomster med en skatteprocent på minimum 23,50, og det betyder angiveligt, at Gentofte til komme af med væsentligt mere end de 93 procent af skatteindtægten fra stigende indkomst.

Ud over Gentofte vil det ramme Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, Rudersdal og muligvis Allerød.

Fraflyttere giver penge: "Tilskud til indbyggere, der flytter fra kommuner skal ikke længere kunne gå til velhavende kommuner".

Det er formentligt spindoktorens omskrivning af kriteriet for faldende folketal, som i dag udløser et udgiftsbehov på cirka 172.000 kroner pr. mistet borger målt over enten de seneste fem eller de seneste to år. I fremtiden skal udgiftsbehovet kun være på 100.000 kroner, det skal kun tælles over tre år, og det skal ikke kunne gives til velhavende kommuner.

Den første del af indgrebet med reduktionen til 100.000 kroner og ændringen af opgørelsesperioden til tre år er en reaktion på, at kriteriet er blevet ustabilt og i nogle tilfælde har medført store udsving i kommunernes udligning.

Den sidste del af indgrebet kommer formentlig efter, at det vakte store protester, at Gentofte og Frederiksberg pludseligt kunne få tilskuddet i 2020 efter en oprydning i folketallet. Umiddelbart får indgrebet dog næppe nogen stor effekt.

Godt nok står Gentofte til også at kunne få penge fra kriteriet i 2021, men ikke i 2022. Og da kommunen givetvis bliver omfattet af overgangsordninger i 2021, vil forbuddet mod penge fra folketalskritieriet næppe få nogen reel effekt.

Au-pair ud af udlændingetal. "Au pairs skal ikke længere tælle med som udlændinge, der giver tilskud i udligningen."

Det er uvist, om dette indgreb både omfatter indvandrerkriteriet i udligningen, som udløser et udgiftsbehov på 7.263 kroner pr. hit (svarende til cirka 6500 kr. i udligning) og den særlige mellemkommunale indvandrerudligning, hvor en au-pair typisk vil udløse et tilskud på 6.228.

I alt var der ifølge Danmarks Statistik 1.007 au pairs i Danmark i 2018, og dermed vil den samlede effekt af ændringen formentligt maksimalt være omkring 13 millioner kroner. Pengene vil primært gå fra en lille gruppe nordsjællandske kommuner.

Ulighed i Sundhed: "Ikke kun alder, men også de ældres helbred skal indgå som en faktor i udligningen".

Ifølge Avisen Danmark er det den gennemsnitlige levealder, som skal indgå i udligningen, hvilket har været diskuteret i mange år.

Logikken bag forslaget, som tildligere har været fremført af Dansk Folkeparti, er, at tidspunktet for, hvornår ældre bliver plejekrævende og dermed meget udgiftskrævende, ikke er styret af alderen – som det er antaget i det nuværende udligningssystem – men derimod af dødstidspunktet. Groft sagt bliver ældre i gennemsnit stærkt plejekrævende cirka 3 år, før de dør.

Det skaber en betydelig skævhed, fordi kommuner med lav levealder dermed får mindre i udligning, end kommuner med høj levealder. NB-Økonomi har tidligere foretaget analyser, som viser, at forslaget vil flytte cirka en halv milliard kroner primært til vestegnskommunerne og yderkommunerne.