Hvis regeringen kommer igennem med at flytte penge fra de rige til de fattige kommuner, så vil det formentlig medføre betydlige reduktioner i den kommunale service i de rige kommuner.

Årsagen er, at regeringen angiveligt ikke vil udvide den samlede serviceramme for kommunerne, og dermed skal de rige kommuner spare for at give plads til, at de fattige kommuner kan udvide deres service.

Statsminister Mette Frederiksen sagde følgende på TV2/news, da hun blev spurgt, om reformen betød, at de rige kommuner, skal skære i servicen.

"Vi har nogle kommuner, der har bedre økonomiske vilkår end andre, og og selvfølgelig kommer de ind i nogle diskussioner om, hvordan de skal drive dem i fremtiden. Det, der er vores opgave som regering, er at sørge for, at hele Danmark har gode forudsætninger," siger hun.

Staten og regeringen tildeler ikke en bestemt serviceramme til den enkelte kommune, men giver derimod kommunerne en samlet serviceramme. Den fordeler kommunerne herefter selv gennem en forhandling mellem alle landets borgmestre.

Siden budgetloven trådte i kraft i 2012, er kommunerne altid lykkedes med at fordele servicerammen, primært fordi en række kommuner ikke har haft finansering til udnytte den andel af servicerammen, som de havde året før. Dermed var der plads til, at de rigere kommuner kunne udvide deres serviceramme.

Hvis regeringen som ventet holder fast i, at den ikke vil udvide servicerammen, så venter en række kilder, NB-Økonomi har talt med, at kampen om fordelingen af servicerammen bliver væsentligt sværere i de kommende år.

Hvis borgmestrene ikke kan blive enige om at fordele servicerammen, og kommunerne samlet set vedtager budgetter, som overskrider servicerammen, så får kommunerne kollektivt trukket et beløb svarende til overskridelsen i det kommende års bloktilskud.