Alt er nu lagt til rette efter at regeringen torsdag kommer med sit forslag til en reform af den kommunale udligning. Det bekræfter en række af hinanden uafhængige kilder overfor NB-Økonomi.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er angiveligt gået i gang med briefe en række af de centrale partiledere, ligesom blandt andet Københavns Kommune - som den største bidragsyder - har fået hele eller store dele af forslaget udleveret. Derudover vil regeringen angiveligt allerede i aften starte lanceringen af reformudspillet i udvalgte medier, erfarer NB-Økonomi.

Statsminister Mette Frederiksen orienterede lørdag partiets borgmestre og kommunale gruppeformænd. Her fastlagde hun to spor for det kommende udspil:

Det oplyses til NB-Økonomi, at regeringens udspil på flere områder er relativt vidtgående, uden at det har været muligt at få flere detaljer.

En større reform betyder ifølge kilderne ikke, at man foreslår et helt nyt system, men derimod at man drejer på nogle af de større eksisterende knapper i udligningssystemet, og ikke som VLAK-regeringen blot vil ændre de mest akutte tekniske forhold.

København og nordsjællandske kommuner kommer til at betale

Flere kilder bekræfter, at blandt andet København og de nordsjællandske kommuner står til at skulle betale væsentligt flere penge. I den sammenhæng nævner centrale kilder, at en håndsrækning til København i form af en ændret styreform kan blive inddraget i udligningsforhandlingerne.

Københavns Kommune har ifølge kilder med kendskab til sagen for år tilbage beregnet, at en total nedlæggelse af magistratstyret kunne give besparelser mellem 200 og 500 millioner kroner om året.

Det er værd at bemærke, at et forslag om nedlæggelse af magistratstyret fra den daværende VK-regering i 2010 fik støtte fra både KL og borgmestrene i en række af de store byer, heriblandt Københavns overborgmester Frank Jensen. Han sagde blandt andet til Berlingske, at en nedlæggelse af magistratstyret ville sikre en bedre udnyttelse af de penge, man kræver op hos borgerne.

"Jeg deler fuldstændig statsministeren opfattelse af, at den nuværende styrelsesform i København og de andre storbyer har været uhensigtsmæssige for borgerne," lød det i 2010 fra Frank Jensen, som er en af Socialdemokratiets næstformand.

Hvis Mette Frederiksen vælger at spille ud med en ændring af magistratstyret i de store byer, så vil det reelt være en af de største afbureaukratiseringsreformer i Danmark i mange år. S-regeringen vil derfor kunne argumentere for, at de godt nok har taget penge fra København og de øvrige store byer, men at det primært rammer bureaukratiet og ikke den borgernære service.

Trods den brede støtte i Kommunedanmark, så opgav regeringen dengang forslaget på grund af for meget intern modstand i partierne, hvor nogle frygtede at mistede indflydelse i de store byer, hvis et flertal pludseligt kunne sætte sig på hele magten.

Satser på forlig med Venstre og De Radikale

Mette Frederiksen oplyste ifølge flere kilder på mødet lørdag, at regeringen først og fremmest går efter en reform med Venstre og De Radikale, men at man efter enighed med de to partier vil søge at få flest mulige partier - herunder SF og Dansk Folkeparti med i et forlig. Dette bekræftes af, at Mette Frederiksen angiveligt har brugt mere krudt på inddrage Venstre og De Radikale end Enhedslisten og SF.

Oprindeligt gik Mette Frederiksen efter at sikre sig Venstres aktive eller passive støtte til forslaget inden det fremlægges, men det har Venstre ifølge flere kilder nægtet. Argumentet er ifølge en centralt placeret Venstre-kilde, at Socialdemokratiet som regeringsparti skal tage skraldet for at tage penge fra blandt andet København, ligesom det skal være tydeligt for partiets bagland, hvor Venstre har fået indflydelse.

Selvom det ikke lykkedes for statsministeren at klappe regeringens forslag af på forhånd med Venstre og De Radikale, så oplyser kilder, at hun mandag og tirsdag aktivt har forsøgt at sikre sig, at de to partier møder regeringens udspil med positive toner.