13 af de 17 kommuner, som har valgt at droppe ordningen med et såkaldt klippekort til ekstra service for beboerne på plejecentrene, har slet ikke fået de ekstra penge til velfærd, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) oplyste Folketinget om i et svar 20. januar.

"Vi har bl.a. derfor med økonomiaftalen med kommunerne for 2020 løftet kommunernes økonomi med 1,7 mia. kr. i 2020 sammenlignet med året før. Det betyder, at vi giver kommunerne mulighed for at kunne prioritere flere midler til ældre, skrive ministeren i svaret, og kæder direkte de ekstra penge sammen med de 17 kommuner, som har valgt ikke at videreføre klippekortet.

"Med mindre at kommunerne har igangsat lignende kvalitetstiltag på plejehjemmene, så står jeg meget uforstående over for, at der er kommuner, der ikke har prioriteret at videreføre klippekortet til plejehjemsbeboerne efter, at midlerne er overgået til bloktilskuddet," skriver ministeren og varsler, at han vil skrive til samtlige 17 kommuner og bede om en forklaring. (svaret omfatter 18 kommuner, men det er siden kommet frem, at en kommune var med på listen ved en fejl, red.).

Tal fra Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet viser imidlertid, at der kan være en meget simpel forklaring på, hvorfor en stor del af de 17 kommuner ikke giver beboerne på pelejecentrene klippekort, selvom regeringen har givet kommunerne 1,7 milliarder kroner ekstra til velfærd.

Kommuner har ikke modtaget pengene

13 af de 17 kommuner har ganske enkelt ikke modtaget alle de penge, som ministeren taler om i sit svar. Forklaringen er, at staten og dermed regeringen har inddraget en stor del af pengene ved at skære i bloktilskuddet til kommunerne.

Pengene, som staten har inddraget, er en reduktion af bloktilskuddet, fordi kommunerne samlet set har fået større indtægter fra selskabsskatter og dødsbobeskatning. Helt galt ser det ud for Faxe, som har mistet 3,4 millioner og dermed har færre penge til service i 2020, hvis man ser samlet på udviklingen i bloktilskud pga. økonomiaftalen og selskabs- og dødsboskat samt naturligvis ændringen i de to skatter.

Faxe har umiddelbart kun tabt 2,1 millioner kroner i direkte indtægter fra selskabs-og dødsboskat samt udligningen af selskabsskatten. Men andre kommuners store vækst i de samlede indtægter betyder, at Faxe i år derudover mister 11,8 millioner i bloktilskud, og det er faktisk mere end de 10,6 millioner, som kommunen får fra økonomiaftalen. Samlet mister Faxe altså først 2,1 millioner i skatteindtægter og derudover 1,2 millioner i bloktilskud.

Det er helt efter reglerne, at regeringen har skåret kommunernes bloktilskud med de øgede skatteindtægter, ligsom det er helt efter reglerne, at den nedskæring fordeles på kommunerne efter folketallet.

Det var også baggrunden for, at KL's formand Jacob Bundgaard (S) allerede ved offentliggørelsen af økonomiaftalen i sensommeren undsagde regeringens udlægning af, at de ekstra 1,7 milliarder ville sikre velfærden i alle kommuner.

Sådan har vi gjort:

NB-Økonomi har fjernet Viborg fra listen i svaret til Folketinget, da kommunen ifølge dr.dk alligevel ikke har droppet ordningen. Derfor har vi kun 17 kommuner med i opgørelsen og ikke 18, som svaret til Folketinget omtaler.

Opgørelsen er udarbejdet på følgende måde:

Vi har opgjort kommunens indtægt inden udligning fra kommunale budgetter via konto 7.68.92 selskabsskat og 7.68.93 anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat). Når man kan bruge budgetterne her, så er det fordikommunerne får deres andel af skatterne forskudt, så budget og regnskab som udgangspunkt vil følges ad.

Vi har derefter ud fra folketallet i udligning 2020 beregnet, hvor stor en effekt de ændrede skatter har på bloktilskuddet i 2020 og sammenholdt det med de enkelte kommunernes andel af løftet på de 1,7 milliarder kroner i økonomiaftalen.