Tre hovedstadskommuner er gået solo og foreslår en markant ændring af det kommunale udligningssystem ved i fremtiden at indregne kommunernes andel af selskabsskatten på linje med andre skatteindtægter.

Forslaget vil flytte cirka 1,3 milliard kroner fra en lille gruppe af relativt rige bykommuner til de resterende kommuner.

"Forslaget kommer i indignation over udligningssystemet, som planter en masse penge hos dem, der ikke har brug for det, men til gengæld ikke overfører til dem, der virkeligt har brug for det," siger borgmester Jens Ive (V) fra Rudersdal Kommune, der har udarbejdet forslaget sammen med Ishøj og Halsnæs.

Forslaget kommer netop som flere partier har meldt ud, at de vil forsøge at begrænse forskellene mellem de rige og fattige kommuner ved en kommende reform af den kommunale udligning.

Kernen i de tre kommuners utilfredshed skal som næsten alt andet i udligningssystemet findes nede i teknikken bag udligningen. Efter de gældende regler indregnes kommunernes beskatningsgrundlag for personskatter og grundskyld fuldt ud i beregningsgrundlaget for, hvor meget en kommune skal betale eller modtage i kommunal udligning.

Men det gælder ikke for kommunernes andel af selskabsskat, som sidste år beløb sig til cirka 11 milliarder kroner. Kommunen skal godt nok af med op imod halvdelen af pengene til de andre kommuner, men pengene kommer ind efter det er beregnet, hvor meget kommunen skal have i udligning.

Ballerup er rig og fattig på samme tid

Konkret betyder det, at en kommune som Ballerup ved beregningen af kommunal udligning modtager omkring 14.693 kroner pr. borger fra de øvrige kommuner og staten - ganske enkelt fordi kommunen med et strukturelt underskud på 16.948 kroner pr. indbygger efter de gældende regler er væsentligt fattigere end gennemsnittet (opgjort efter landsudligningen).

Men regner man også selskabsskatten med, så falder kommunens strukturelle underskud pr. indbygger til bare 6.950 kroner pr. indbygger, og dermed er kommunen pludseligt en af de rigere kommuner i Danmark. Og så skulle Ballerup pludseligt have 168 millioner kroner om året mindre i udligning svarende til cirka 3.450 kroner pr. borger.

Ishøjs borgmester kalder det for en oplagt uretfærdighed, at nogle kommuner både får store tilskud i udligning og store indtægter fra selskabsskatter.

"Det er en gammel uretfærdighed, fordi der var områder, der kunne udvikle erhvervsområder i tresserne og halvfjerdserne, mens Ishøj lå i en transportkorridor og grønne kiler, og derfor kunne vi ikke lave den samme prioritering," siger borgmester Ole Bjørstoft (S).

Ballerups borgmester afviser de tre kommuners forslag. Ifølge Jesper Würtzen (S) bliver selskabsskatten allerede udlignet meget kraftigt.

"Den aller, allerstørste del af selskabsskatten går jo i statskassen. Det er kun syv procent, som går i kommunekassen i Ballerup. Så de aller, aller, aller fleste penge, der kommer, er fra de her selskaber, der bliver udlignet. Dels gennem udligningen mellem kommunerne, dels fordi alle de penge, der ender i statskassen, er med til at finansiere vores allesammens velfærd,” siger Jesper Würtzen.

Uenighed om udgiften ved virksomheder

Den kommunale udligning er populært sagt bygget op om et teoretisk budget for hver kommune, hvor man ud fra en række formler og statistiske data beregner, hvor hvordan kommunens budget ville se ud, hvis kommunen havde gennemsnitlige udgifter målt ud fra demografi og socioøkonomiske rammevilkår og gennemsnitlige skatteprocenter.

På samme måde, som selskabsskatterne ikke indgår i den udregning, så gælder det også udgifterne til at servicere virksomhederne. Men ifølge Jens Ive er det ikke afgørende:

"Vi har jo begrænsede udgifter til virksomheder i forhold til en familie med tre børn eller et ældre ægtepar, som skal på plejehjem. Men det vil der også stadig være plads til i den del af indtægterne som kommunerne får. Men der skal ikke være så voldsomt incitament til at tiltrække erhvervsvirksomheder fremfor borgere," siger han.

Jesper Würtzen siger, at det er alt for snævert bare at se på de direkte omkostninger. Ifølge ham handler det også om belastningen af støj og larm samt presset på kommunens infrastruktur.

"Så har vi jo også en masse besvær ud af dem. Prøv at tage til Ballerup en morgen og se, hvor meget trafik og støj der er. De områder, hvor de her virksomheder ligger, der kunne vi jo have lagt boliger - og hvor skulle skulle virksomhederne så ligge?" spørger borgmesteren.

Bør kun være lille del af større udligningsreform

Halsnæs' borgmester Steffen Jensen (S) understreger, at selvom de tre kommuner nu har offentliggjort deres forslag om selskabsskat, så bør det kun være et element i en større reform af den kommunale udligning.

"Det er bare et eksempel ud af mange på, at udligningsystemet ikke fungerer i dag. Derfor bør man både se på landsudligningen og hovedstadsudligningen og vurdere om de kriterier, der er i dag, er rimelige.”

Flytter penge fra byer til resten af kommunerne

En opgørelse i rapporten fra de tre kommuner viser, at det er bykommunerne, som kommer til at miste udligning, mens de resterende kommunegrupper vinder.

Læs mere om selskabsskat: