Voldsom geografisk skævhed i dimittendledigheden
I de store universitetsbyer står unge for op til to tredjedele af den samlede akademikerledighed.
Udgivet: 14/11/2019
Odense, Aalborg, Esbjerg - det er her, at ledigheden blandt unge akademikere tungest.
Det viser tal fra fra Akademikerne, som hver måned opgør antallet af arbejdsløse medlemmer i de enkelte kommuner. Tallene viser, at det særligt er i provinsens universitetsbyer, samt Nordjylland og Sydjylland, at en stor andel af de ledige ikke er fyldt 30 år.
Nyuddannede akademikere behøver ikke at være medlemmer af Akademikerne, men Akademikernes tal har den fordel, at de er regionalt fordelte og offentliggøres hurtigt; de seneste tilgængelige tal er for september. Tallene er aldersfordelte, men ikke fordelt på dagpengesats. Blandt de unge ledige kan der derfor være personer, som er på almindelig dagpengesats.
København, som har fyldt meget i de seneste dages diskussion om dimittendledighed, ligger med 47 procent unge blandt de arbejdsløse akademikere også højt oppe på listen. Til gengæld er ledigheden blandt unge lav i kommunerne nord for København.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24
Emner: Ledighed, Uddannelse







































