Da S-SF-R regeringen i 2012 indførte et nyt kriterium i den kommunale udligning om antallet af nomadebørn, var det egentligt tanken, at det skulle flytte cirka 347 millioner kroner fra bykommunerne til landets øvrige kommune.

Men utilsigtede ændringer i statistikken i 2019 betyder, at kriteriet i år kun flytter 93 millioner kroner, og at yderkommunerne direkte tabte på kriteriet isetdet for at få en gevinst på 86 millioner kroner.

Dermed er 255 millioner kroner blevet flyttet tilbage til bykommunerne fra resten af landets kommuner - og det vel at mærke uden at Folketinget har besluttet det. Det viser en detaljeret beregning, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af dataene bag den kommunale udligning, som vi har foretaget med assistance fra eksperter i kommunal udligning.

Årsagen til ændringerne fra 2012 ikke har fået den planlagte effekt er, at statistikken har udviklet sig meget skævt.

Her er beviset for, at statistikken er skæv

Et nærmere kig på ændringerne i statistikken fordelt på kommuner viser, at det næppe afspejler reelle ændringer i antallet af nomadebørn, men derimod om kommunen i 2007 blev sammenlagt med andre kommuner, og hvor mange andre kommuner, den i givet fald blev sammenlagt med.

Kommuner, som blev skabt gennem en sammenlægning af syv kommuner har i dag kun 38 procent af det antal nomadebørn, som de havde i 2012, mens kommuner, som fortsatte alene har 80 procent af antallet af nomadebørn i 2012.

Forklaringen er meget enkel. Når en kommune er meget stor, så skal en familie flytte meget længere for at passere end kommunegrænse, end hvis kommunen kun er ganske få kilometer på hver led.

Skævhederne i statistikken vil rent logisk fortsætte med at vokse frem til 2025. Årsagen er, at statistikken for de ældste børn er baseret på flytninger 17 år tilbage i tiden. Og det er først i 2024, at alle 17-årige vil være født efter kommunesammenlægningen første januar 2007.