Kommunerne styrer direkte mod at bryde aftalen med regeringen om, at de samlede kommunale skatter ikke må stige i 2020. Det bekræfter flere kilder med indsigt i forløbet af et møde mellem borgmestrene torsdag.

Dermed er der en frygt for, at alle kommunerne bliver pålagt en bøde på cirka 289 millioner kroner fra staten svarende til cirka 50 kroner pr. indbygger eller knapt tre millioner kroner for en gennemsnitskommune.

Bøden fra staten rammer alle kommuner som en såkaldt kollektiv sanktion, fordi alle 11 kommuner, der ønsker at hæve skatten, er fritaget for individuelle sanktioner, fordi de enten har fået en særlig tilladelse fra Social- og Indenrigsministeriet eller har såkaldt frit lejde, fordi de tidligere har sænket skatten.

Vrede og pres på Odense

Ifølge flere borgmestre var der betydelig vrede fra de kommuner, som ikke hæver skatten, men som alligevel skal være med til at betale bøden. Vreden var særligt rettet mod Odense Kommune, der vi bruge de ekstra skatteindtægter til at hæve velfærden samtidig med at nogle af de kommuner, som skal betale bøden, bliver nødt til at spare.

Samtidig var der frustration over, at en række kommuner med store kassebeholdninger, som eksempelvis Taarnby og København, ikke vil sænke skatten og dermed sikre overholdelsen af aftalen med regeringen.

Hovedargumentet fra de velhavende kommuner mod at sænke skatten var ifølge flere deltagere usikkerheden om effekten af den kommende udligningsreform.

Det får nu Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til at opfordre KL til at bede finansminister Nicolaj Wammen om at suspendere bødesystemet på skatteområdet i 2020.

"KL bør gå til finansministeren og sige, at det er gordisk knude, fordi ingen vil sætte skatten ned, selvom der er kommuner der godt kunne, fordi der er usikkerhed om effekten af en udligningsreform," siger han.

Anlægsrammen er tættere på at falde på plads

Da borgmestrene mødtes i går var de samlede ønsker til anlægsrammen cirka 450 millioner kroner for højt, men der var ifølge det oplyste en række kommuner, som tilbød at finde 20-30 millioner på deres anlægsramme.

Derfor anses det for sandsynligt, at det i sidste ende vil lykkes kommunerne at overholde den del af aftalen med regeringen.

En del af reduktionerne vil formentlig ske ved, at kommunerne flytter vedligehold over på servicerammen, hvor der foreløbigt er næsten en milliard til rådighed, fordi kommunerne ikke har budgetteret hele rammen.

Nu går KL-presset igang

KL's top har ifølge NB-Økonomis oplysninger ikke opgivet at få fjernet eller reduceret de samlede skattestigninger. Kilder oplyser, at KL's ledelse ifølge oplysninger på mødet i de kommende dage vil ringe rundt til en række af landets kommuner for at forsøge at overtale borgmestrene til enten at reducere en planlagt skatteforhøjelse eller gennemføre en skattenedsættelse.