Tre af Socialdemokratiets markante borgmestre blandt land- og yderkommunerne vil ikke acceptere, at deres kommuner taber tocifrede millionbeløb i kommunal udligning, fordi it-kaos i Skat angiveligt vil forsinke indfasningen af de nye og korrekte ejendomsvurderinger i beregningen af den kommunale udligning.

"Hvis indfasningen bliver udskudt, så vil jeg rejse sagen gennem KL’s bestyrelse, for så må KL rejse krav om, at de kommuner, som kommer til at tabe på det her, bliver kompenseret," siger Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov (S).

En anden S-borgmester Arne Boelt i Hjørring kræver også kompensation.

"Det er uholdbart, fordi det er så mange penge oppe hos mig. Så man må finde en eller anden løsning for de ramte kommuner - og jeg snakker om penge," siger han.

Land- og yderkommuner mister 2,7 mia. kr. om året på forkerte vurderinger

Samlet skønnes det, at land- og yderkommunerne i Danmark alt andet lige årligt har mistet cirka 2,7 milliarder kroner i kommunal udligning, fordi de grundværdier, som indgår i beregningen af udligningen, har været forkerte.

Det var først under forhandlingerne om en boligskattereform i foråret 2017, at det blev klart, hvor skæve de hidtidige vurderinger har været. Populært sagt, så har især yderkommunerne fået indregnet de korrekte grundværdier i deres udligning, mens især en række hovedstadskommuner og Aarhus har fået indregnet alt for lave grundværdier, og dermed enten har fået for meget eller betalt for lidt på bekostning af land- og yderkommunerne.

Forligspartierne besluttede imidlertid i 2016 at udskyde indregningen af de korrekte ejendomsvurderinger i den kommunale udligning til 2025. Onsdag meddelte skatteminister Morten Bødskov (S), at det nye ejendomsskattesystem bliver udskudt med tre år, og det er oplyst til NB-Økonomi, at regeringen vil søge forligspartiernes tilslutning til, at indfasningen af de nye ejendomsvurderinger i den kommunale udligning også udskydes med tre år.

"Det, at ejendomsskatten først kommer i 2024, og indfasningen af den nye ejendomsvurderinger først kommer i 2028 - det kan man ikke vente på. Det er man simpelthen nødt til at få ind i udligningsreformen. Sker det ikke må forligskredsen omkring boligskattereformen sikre, at den indfasning fortsat kommer til at ske i 2025," siger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Hurtig indfasning kan ramme boligejerne i hovedstaden og Aarhus

Baggrunden for, at forligspartierne noget usædvanligt besluttede sig for at udskyde indregningen af de korrekte data for grundværdierne i den kommunale udligning er lidt kompleks.

Hvis man blot havde ladet de nye og korrekte grundvurderinger indgå i den kommunale udligning med det samme, så ville især en række hovedstadskommuner få meget store tab. De penge ville kommunerne være nødt til at hente hos boligejerne. I praksis ville det forventeligt ske ved, at kommunerne enten fastholdt eller ligefrem hævede de nuværende grundskyldspromiller.

Men det ville betyde, at husejerne i de pågældende kommuner i et hug skulle betale den ekstra grundskyld, som de takket være de fejlbehæftede ejendomsvurderinger er sluppet for indtil nu.

Problemet er, at mange husejere har betalt ekstra for husene i hovedstadskommunerne, fordi grundskylden takket være de lave vurderinger var relativt lav. Hvis grundskylden pludseligt blev fordoblet, så ville huspriserne i de pågældende kommune styrtdykke og i værste fald udløse en bølge af tvangsauktioner.

Partierne bag boligskatteaftalen valgte i stedet en model, hvor grundskyldspromillen i de enkelte kommuner blev sænket præcis så meget, at det modsvarede de stigende vurderinger. Dermed vil boligejerne under et i en kommune ikke opleve stigende grundskyldsbetalinger som følge af de nye og korrekte vurderinger.

For at finansiere den hjælp til husejerne i hovedstadskommunerne og Aarhus blev det besluttet at fastfryse kommunernes udligning i relation til grundværdierne. Man besluttede altså at fastfryse den fejl, som er opstået gradvist siden indførelsen af skattestoppet i 2001.

Fordelen ved den model var, at pengene dermed kom fra de kommuner, som angiveligt ikke vidste, at de gradvist havde fået for lidt i udligning på grund af de stadig mere skæve ejendomsvurderinger.

Svært at gennemskue

Hvor stort et beløb land- og yderkommunerne reelt har mistet er ifølge udligningseksperter, NB-Økonomi har talt med, meget svært at afgøre.

Umiddelbart er det nemt at beregne, hvor stor effekten ville være, hvis man indregnede de korrekte ejendomsvurderinger i den kommunale udligning. (se særskilt artikel).

Men det ville ikke nødvendigvis give et retvisende billede. Den primære årsag er, at en korrekt udligning formentlig ville have tvunget hovedstadskommunerne til at have en højere grundskyldspromille, og det ville ifølge al økonomisk viden have medført lavere prisstigninger på boligerne - og dermed ville ejendomspriserne ikke være steget så meget, som de rent faktisk er.

Modsat ville huspriserne i provinsen formentlig være steget mere, hvis kommunerne her havde valgt at bruge noget af den ekstra udligning til en lavere grundskyldspromille.

Rettelse: Det fremgik fejlagtigt af tidligere version af artiklen, at boligskatteforliget blev indgået i 2016. Det korrekte år er 2017.