De store byer og Vestegnskommunerne er generelt markant hårdere belastet af udgifter til hjemløse, narkomaner og alkoholikere end resten af landets kommuner. Det gælder også, hvis man sammenligner udgifterne med det udgiftsniveau, som det socioøkonomiske indeks i den kommunale udligning tilsiger.

Hvidovre Kommune har således udgifter, som er næsten fire gange større, end kommunen ville have, hvis udgifterne fordelte sig efter kommunens socioøkonomiske indeks.

Modsat har en række af de klassiske udkantskommuner som Lolland og Thisted væsentligt lavere udgifter til hjemløse, narkomaner og alkoholikere, end deres socioøkonomiske indeks tilsiger.

Tallene er interessante i lyset af den kommende diskussion om en reform af den kommunale udligning, hvor et centralt punkt bliver, om det socioøkonomiske indeks kompenserer kommunerne korrekt for de mer- eller mindreudgifter, som kommunen har på grund af borgernes socioøkonomiske status.

Det socioøkonomiske indeks skal kompensere for en lang række af socialt betingede udgifter, og derfor siger tallene her alene noget om, hvilke kommuner der bliver under- og overkompenseret på netop udgiften til hjemløse, narkomaner og alkoholikere, mens det ikke siger noget om det samlede billede.

NB-Økonomi vil i den kommende tid bringe analyser af en række områder, som kan give et billede af, hvordan kommunerne bliver kompenseret på en lang række områder, for at kvalificere debatten om udregningen af det socioøkonomiske indeks.

Bekræfter pointe fra hovedstadskommuner

Tallene er interessante, fordi de underbygger hovedstadskommunernes pointe om, at en række kommuner omkring København er langt hårdere belastet af hjemløse, narkomaner og alkoholikere end andre kommuner.

NB-Økonomi har alene taget en række udgiftskonti, som handler om indsatsen rettet mod netop den gruppe af borgere, mens udgifterne til overførselsindkomster ikke er med.

Kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland anerkender, at en række storbykommuner har ekstra udgifter på det her område.

"Jeg tror faktisk at især Københavns Kommune har ret i, at der er en lille gruppe af meget udsatte i det miljø, som stadig koncentrerer sig omkring København og måske nogle af de store provinsbyer," siger kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland, der ofte har stillet spørgsmålstegn ved, om den kommunale udligning er retvisende.

Men ifølge Thomas Knudsen giver tallene også et overdrevet billede af forskellen, fordi der ikke er samme behov for herberg og midlertidige boliger i udkantskommunerne.

"I min kommune har vi et betydeligt boligoverskud og kapacitet i vores almene sektor, og derfor er det ikke ret mange, som vi ikke kan få under tag på den ene eller anden måde. Så de er ikke synlige i tallene på samme måde. Vi har hjemløse, men det er en lille gruppe, der ikke kan bo nogen steder," siger han.

_________________________________________________________________________

Sådan har vi gjort:

NB-Økonomi har taget en række konti ud af kommunernes regnskab for 2018, som typisk vedrører hjemløse, narkomaner og alkoholikere.

Det drejer sig om:

5.38.42 Botilbud for personer med særlige sociale problemer

5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede

5.38.45 Behandling af stofmisbrugere

5.38.50 grp. 001 Længerevarende botilbud for personer med særlige sociale problemer

5.38.51 grp. 001 Botilbudslignende tilbud for personer med særlige sociale problemer

5.38.52 grp. 001 Midlertidigt botilbud for personer med særlige sociale problemer

Herefter har vi fordelt de samlede udgifter pr. borger og udregnet et indeks i forhold til landsgennemsnittet. Dette indeks er derefter sat i forhold til det socioøkonomiske indeks.