
Skatteminister Morten Bødskov (S) meddelte i dag, at det nye ejendomsskattesystem bliver udskudt med tre år. Det giver en milliardgevinst til fjorten primært hovedstadskommuner, mens resten af landets kommuner lider tilsvarende tab. - Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
It-kaos udskyder flytning af 2,7 mia. fra storby til land- og yderkommuner med tre år
It-kaos i skattevæsenet får uventet effekt for kommunerne. 14 kommuner vinder milliardbeløb, mens især land- og yderkommuner taber stort.
Udgivet: 23/10/2019
De kaotiske it-forhold i skattevæsenet vil formentlig koste land- og yderkommunerne et stort milliardbeløb, mens 14 - primært - hovedstadskommuner kan se frem til en tilsvarende gevinst.
Årsagen er, at en planlagt indfasning af nye og mere retvisende ejendomsvurderinger, i den kommunale udligning, bliver skubbet med tre år fra 2025 til 2028.
De nye vurderinger ventes efter fuld indfasning at flytte cirka 2,7 milliarder kroner fra 14 primært hovedstadskommuner til resten af landets kommuner. Det samlede tab for land- og yderkommunerne i perioden fra 2025 til 2028 kan derfor blive op imod fem til syv milliarder kroner afhængigt af, hvor hurtigt indfasningen kommer til at ske.
Skatteminister Morten Bødskov (S) ville ikke kommentere den udskudte omfordeling på et pressemøde i Skatteministeriet i dag, men det er efterfølgende blevet oplyst, at Skatteministeriet forventer, at indfasningen af de nye ejendomsvurderinger vil blive skubbet parallelt med indfasningen af det nye ejendomsbeskatningssystem, som skubbes fra 2021 til 2024.
Derfor skulle de 14 kommuner betale 2,7 milliard kroner
Ejendomsvurderingerne har en vigtig betydning for den kommunale udligning, fordi de samlede grundværdier indgår i beregningen af de enkelte kommuners skattegrundlag, og dermed hvor meget de skal betale eller have i kommunal udligning.
Ejendomsvurderingerne har i en lang periode været forkerte – og det har betydet at de store bykommuner har betalt mindre i udligning eller fået mere end de skulle.
For at undgå voldsomme effekter af de nye og korrekte ejendomsvurderinger besluttede partierne bag boligskatteforliget i foråret 2016 at fryse ejendomsvurderingerne fast ved beregningen af den kommunale udligning, og først indfase dem fra 2025.
Hvis dette var sket i et hug, så ville eksempelvis Københavns Kommune tabe mellem 1,4 og 1,5 milliard kroner om året, mens især land- og yderkommunerne ville få store gevinster.
Forhandlinger om ændringer i forliget starter i eftermiddag
Skatteministeren oplyste på pressemødet, at han allerede i eftermiddag vil indlede forhandlinger med partierne bag boligskatteforliget om de nødvendige ændringer i aftalen på grund udskydelsen i kølvandet på de store it-problemer.
Det står direkte i aftaleteksten, at indfasningen af de nye ejendomsvurderinger skal påbegyndes i 2025, og derfor kræver det også enighed blandt forligspartierne for at ændre det. Det har ikke været muligt at få oplyst, om de øvrige partier vil følge regeringens indstilling om, at udskyde indfasningen af de nye ejendomsvurderinger i den kommunale udligning.
Væsentlige konsekvenser for udligningsreform
Meldingen om udskydelsen af indfasningen af de korrekte ejendomsvurderinger i den kommunale udligning, kommer bare få måneder inden regeringen ventes at indkalde Folketingets partier til forhandling om en reform af den kommunale udligning.
Det har hidtil været antagelsen, at indfasningen af de nye ejendomsvurderinger ville blive skubbet til en senere forhandling, som formentligt ville komme i 2023 eller senest tidligt i 2024. Men det bliver nu formentligt skubbe til 2026 eller starten af 2027.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24
Temaer: Udligning










































