Den store usikkerhed på boligmarkedet ser ud til at forsætte side om side med kaosset i skattevæsenet, da de nye skatteregler for boliger udskydes med tre år til 2024.

Det skyldes blandt andet, at it-systemerne ikke bliver klar til planlagt tid. Desuden er inddrivelsen af gæld fortsat sønderskudt, og forældelsesfristen udskydes med flere år.

Det viser regeringens eftersyn af skattevæsnet, siger skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde onsdag.

- Jeg er overrasket og ærgerlig over omfanget af problemerne. De er meget store, og der er brug for, at vi får løst dem. Jeg håber, at Folketinget i bred enighed kan enes om at løse dem, siger han.

Samtidig udskydes udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger fra næste sommer frem til 2022. Det betyder, at en del af dem, der kunne se frem til at få penge tilbage i skat, skal vente længere.

Ifølge tidligere beregninger fra Skatteministeriet anslås det, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.

Fra 2020 til 2022 skal de anslået have 14 milliarder kroner tilbage.

Ordning for whistleblowere på vej

For en måned siden konkluderede Rigsrevisionen ellers, at der var risiko for, at det nye system for inddrivelse af gæld først er funktionsdygtigt om et år. Men det udskydes altså nu yderligere til 2024.

Regeringen vil afsætte 1,7 milliarder kroner allerede i 2020 til yderligere genopretning, og der etableres et uafhængigt it-tilsyn samt en ordning for whistleblowere.

Det skal bidrage til at rette op på det skandaleramte skattevæsen.

I eftersynet præsenteres de eksisterende tidsplaner som urealistiske, hvorfor tidsfristerne rykkes inden for gæld og opkrævning.

Det nye gældssystem PSRM blev lavet for at afløse det tidligere EFI-system, som blev skrottet i september 2015.

Aftalen om nye boligskatteregler blev indgået i 2017, men skiftende politikere har siden 2013 lovet et nyt og bedre system. De mange advarsler til skiftende skatteministre går dog endnu længere tilbage.

Den samlede gæld til det offentlige var på 118,2 milliarder kroner ved udgangen af 2018, skrev Rigsrevisionen for nylig.

En del af gælden drejer sig om uberettiget kontanthjælp. Derudover er der blandt andet gæld til daginstitutioner, parkeringsafgifter, licens og bøder til tog og busser.

FAKTA:

Nye regler om boligskat bliver udsat med tre år. Det står klart onsdag efter et pressemøde med skatteminister Morten Bødskov (S).

Det var ellers planlagt, at systemet, der skal sikre danskere en mere præcis vurdering og dermed beskatning af deres boliger, skulle indføres fra 2021.

Det er langt fra første gang, at processen bliver udsat.

Læs mere om forløbet med nye boligskatteregler her:

* I 2007 konkluderede Skatteministeriets Interne Revision, at opgaven med at vurdere ejendomme i Danmark løses på et "meget lavt kvalitetsniveau".

* Skatteministre under VK-regeringen forsøgte flere gange frem til 2011 at få afskaffet de usikre ejendomsvurderinger til fordel for en mere sikker beskatning.

Hver gang blev forsøgene afvist af Finansministeriet, der var bange for, at staten og kommunerne så ville miste skatteindtægter.

* Efter valget gennemførte skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) 2011-vurderingen, der fastholdt de usikre ejendomsvurderinger.

* I 2013 forlængede skatteminister Holger K. Nielsen (SF) 2011-vurderingen af ejerboliger til også at gælde i 2013 og 2014.

* Et ekspertudvalg, Engberg-udvalget, opgav i september 2014 at finde en metode til at vurdere grundes værdi på. Det var ikke muligt at finde en metode, der var rimelig sikker, mente udvalget.

* Et bredt flertal i Folketinget aftalte i november 2016 at fastholde beskatningen af grundværdien som den største og vigtigste del af ejendoms- og boligbeskatningen.

* Et bredt flertal i Folketinget blev i maj 2017 enige om en aftale, der giver danskerne nye boligskatteregler.

* Skatteministeriet har dog haft store problemer med at udvikle et nyt system til at vurdere ejendomme og ikke mindst grundene. De første vurderinger skulle have været klar sidste år, men er blevet udsat to gange.

* Inden valget i 2019 udsatte regeringen lovforslaget, der skulle gennemføre de nye boligskatteregler, til efter valget.

* 23. oktober står det klart, at de nye boligskatteregler ikke træder i kraft i 2021 som planlagt, men først i 2024. Det skyldes, at it-systemerne ikke bliver klar til planlagt tid.

Kilder: Skatteministeriet, Politiken

jornns /ritzau/