- Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Vismænd: Man bør overveje sanktioner på anlægsudgifter

Vismændene argumenter i rapport for at indføre sanktioner, hvis kommuner og regioner overskrider serviceloft. Men samtidig bør Folketinget også overveje flerårige udgiftsrammer.

Udgivet: 08/10/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Folketinget bør overveje at indføre sanktioner på anlægsudgifterne i kommunerne og regionerne.

Det skal dels sikre, at de løbende overskridelser af anlægsrammerne stopper, men også sikre mod at kommuner og regioner vælger at bruge uhensigtsmæssigt mange pengene på anlæg, fordi der ikke er en risiko for sanktioner på det område i de nuværende regler, fremgår det af den nye Vismandsrapport.

"Dette regelsæt kan [...] give incitamenter til at prioritere udgifter, som er undtaget fra loftstyring. I forbindelse med en revideret budgetlov kan det være hensigtsmæssigt med et serviceeftersyn af, hvilke serviceudgifter som er omfattet af udgiftsloftet og sanktioner," skriver Vismændene. "Men det vil være ligeså høj grad være relevant at diskutere den periode sanktionen beregnes på baggrund af."

Sanktionere har virket

Vismændene er meget klare i deres opbakning til indførelsen af sanktionerne, som ifølge Vismændene har været en medvirkende årsag til, at "budgetterne er blevet overholdt siden 2011".

Men det forhindrer ikke Vismændene i et pege på områder, hvor sanktionerne kan medføre mindre effektiv brug af de offentlige midler.

Udover faren for at sektorerne i den offentlige sektorer prioriterer udgiftstyper, som ligger uden for loftet, så peger Vismændene også på risikoen for kortsigtede beslutninger.

"Det et-årige perspektiv [kan] vanskeliggøre en effektiv brug af offentlige midler og give anledning til ineffektive indkøb i slutningen af året, da der ikke er sikkerhed for, at opsparing kan bruges det efterfølgende år," hedder det.

Vi har ikke klar model

Overvismand Michael Svarer erkendte på et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af den nye vismandsrapport, at vismændene ikke er meget klare i deres anbefalinger.

"Vi har ikke et klart forslag til en model, som vi vurderer er direkte implementerbar. Men der nogle opmærksomhedspunkter, når man skal til at se på budgetloven i 2020. Det var også noget, der fyldte en del på rådsmødet, fordi det er meget sværere at styre investeringer i en skole eller en svømmehal," siger han.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23

Emner: Budget

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]