KL kræver inden dagens afgørende forhandlinger, at regeringen enten giver kommunerne penge til at sikre borgerne uændret velfærd eller også vedgår sig nedskæringer i servicen i aftaleteksten.

Af Arne Ullum, [email protected]

KL satte tirsdag regeringen stolen for døren i de aktuelle kommuneforhandlinger, som nu er kommet ind i den afgørende fase.

Enten må regeringen vedstå sig et faldende kommunalt velfærdsniveau i aftaleteksten eller også må regeringen give kommunerne de penge, der skal til for at sikre et uændret serviceniveau.

“Vi anerkender, at det er regeringen, der har retten til at føre den økonomiske politik. Men vi kræver, at der er sammenhæng mellem det man siger og skriver i en aftale, og det økonomiske råderum, som man giver kommunerne,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

Udtalelsen viser, at KL sætter regeringen under pres ved at kræve, at den enten giver pengene til det velfærdsløft, som den skabte forventninger om i valgkampen, eller også erkender, at den ikke kan levere den lovede velfærd.

KL’s forhandlingsstrategi lægger sig dermed tæt op af KL-formandens tale ved det kommunale topmøde i foråret, hvor han eksplicit advarede folketingspolitikerne om at udstede en masse løfter i den forestårende valgkamp, som der ikke var økonomi til at opfylde.

Regeringen har måtte erkende, at “pengene er knappe”, som Jacob Bundsgaard formulerer det, og derfor handler det nu ikke kun om pengene, mens også om hvorvidt det er kommunerne, som skal stå med ansvaret for borgernes skuffede velfærdsforventninger, eller om det er regeringen.

Alt tyder på, at cirka en halv milliard skiller KL og regeringen

KL-formanden vil ikke sætte tal på uenigheden, men oplister følgende regnestykke for, hvor meget kommunerne skal have i ekstra serviceramme for at sikre uændret velfærd.

Først skal kommunerne have en milliard kroner til at dække det såkaldte demografiske pres – alså at der kommer flere børn og ældre, som kræver offentlig service. Dernæst skal kommunerne have dækket stigende udgifter til det specialiserede område – populært kaldet handicapområdet.

Endeligt er der en opgaveglidning fra regionerne til kommunerne for cirka 200 millioner kroner om året. Kommunerne skal altså samlet have cirka 1,9 milliarder kroner, hvis borgerne ikke skal opleve et fald i velfærden.

Uagtet at KL-formanden ikke vil røbe, hvad regeringen har tilbudt, så kan man med rimelig sikkerhed regne det ud.

Den borgerlige regering gav sidste år kommunerne et løft på 1,2 milliarder kroner i servicerammen, og NB-Økonomi har ikke talt med nogen, der kan forestille sig, at regeringen kan gå ned på det beløb uden at det vil fremstå som et markant løftebrud fra et regeringsparti, som netop fremhævede velfærd som den afgørende forskel i forhold til den borgerlige regering.

Så derfor tilsiger den politiske logik, at regeringen har tilbudt mindst 1,4 milliarder kroner, men det er næppe heller ret meget mere i lyset af, at KL kræver teksten om faldende service.

Finanseringstilskud i fare

Selvom finansministeren har skiftet farve, så har den nye regering ifølge NB-Økonomis oplysninger overtaget de borgerlige regeringers krav om, at kommunernes likviditet skal begrænses ved at reducere i det såkaldte finansieringstilskud.

Jacob Bundsgaard vil ikke kommentere, om regeringen kræver hele finansieringstilskuddet fjernet, eller om den går efter at fjerne de de 1,5 milliarder som fordeles ligeligt til alle kommuner efter bloktilskudsnøglen eller de to milliarder, som målrettes kommunerne med størst strukturelt underskud.

Finansminister vil ikke kommentere

Finansminister Nicolai Wammen vil ikke kommentere Jacob Bundsgaards udtalelser, men siger at forhandlingerne er konstruktive, og at han har forståelse for, at KL positionerer sig inden dagens forhandling, som ventes at gå i gang senere i eftermiddag.

KL har indkaldt bestyrelsen til møde fra i eftermiddag, og det indikerer at en aftale kan være tæt på.