Nye tal for andelene af borgere på beskæftigelsesydelser viser store skævheder, når man ser på, hvor mange penge de enkelte kommuner får i kommunal udligning. Mens især landkommuner i provinsen får for lidt, så får især Vestegnskommunerne for meget, når man alene ser på de store udgifter til kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, fleksjob og dagpenge. Se tallene for de enkelte kommuner her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Der er markant forskel på, hvor godt kommunerne får dækket deres udgifter i den kommunale udligning til borgere på såkaldte beskæftigelsesydelser som kontanthjælpsydelser, sygedagpenge, førtidspension, dagpenge eller fleksjobydelser.

Mens kommuner som Faaborg-Midtfyn, Odder, Syddjurs, Nyborg, Assens og Skanderborg får markant mindre i udligning, end deres andel af borgere på beskæftigelsesydelser tilsiger, så kan især en række vestegnskommuner glæde sig over, at få markant mere.

NB-Økonomi har sammenlignet kommunernes indeks for andelen af modtagere af overførselsindkomster blandt de 18-66 årige med kommunernes socioøkonomiske indeks i den kommunale udligning, der netop skal fange de større eller mindre udgifter, som kommunerne har på grund af sociale forhold. SU og efterløn er ikke indregnet.

Selvom det socioøkonomiske indeks skal fange alle sociale forhold – og dermed også andre forhold end overførselsindkomsterne – så er det bemærkelsesværdigt, at der er så markante forskelle mellem den faktiske andel af borgere på beskæftigelsessydelser og det socioøkonomiske indeks. Beskæftigelsesydelserne udgør ikke alene en meget tung del af udgifterne i kommunerne, men det antages også normalt, at andelen af borgere uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet er en god indikator for andre sociale udgifter.

Den del af beskæftigelsesydelserne, som går til forsikrede ledige, dækkes i det nuværende tilskuds- og udligningssystem via det såkaldt beskæftigelsestilskud, og her er der en klar tendens til, at især udkantskommuner har store overskud, mens især universitetsbyerne har store underskud.

“Det viser bare, at udligningssystemet er kollapset,” siger borgmeste Arne Boelt (S) fra Hjørring, der er en af de kommuner, som har et mindre socioøkonomisk indeks, end kommunens andel af borgere på arbejdsmarkedsydelser tilsiger.