Af Arne Ullum, arne@nb-medier

Likviditeten falder nu svagt i de danske kommuner, og i et mindre antal kommuner er der tale om drastiske fald. Udviklingen er overraskende, fordi kommunerne i 2019 har fået næsten seks milliarder kroner mere end de må bruge.

 Der er ikke nogen entydig forklaring på faldet. En mindre del af forklaringen kan være et større forbrug end ventet på både service og anlæg, men det kan næppe forklare hele udviklingen, som derfor må tilskrives andre forhold.

Læs også:Frygt for bøder til staten udløser ekstraordinære sparerunder i mange kommuner

13 kommuner har under 3.000 kroner i kassen

Der findes ingen nagelfast regel for, hvornår en kommune har en anstrengt eller kritisk likviditet, men likviditeten bliver ofte et ret centralt pejlemærke for budgetlægningen, når den kommer under 3.000 kroner.

Den situation er 13 kommuner i efter udgangen af andet kvartal.

Men tallene afslører også, at mens to kommuner Frederikssund og Svendborg har haft en positiv udvikling, så har de øvrige 11 haft en negativ udvikling.

I Hørsholm har administrationen overfor Økonomudvalget betegnet situationen som en “akut likviditetskrise”, men kommunen kan dog glæde sig over, at den lige præcis holder sig over grænsen på de 1.000 kroner, hvor en kommune modtager et brev med krav om en plan for genopretningen af likviditeten fra Social- og Indenrigsministeriet.

Hørsholm Kommune igangsatte allerede tidligere på året store ekstraordinære besparelser.