Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen satte i aftes embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet igang med en hasteanalyse af de kommuner, som har særligt store økonomiske problemer.

Det arbejde skal danne grundlag for, at regeringen og Dansk Folkeparti kan sætte navn på de kommuner, som skal have ekstra hjælp som led i en aftale om finansloven.

Det oplyste både Dansk Folkeparti og regeringen til NB-Økonomi efter forhandlingerne om finansloven sent i går eftermiddags.

“Vi står i en situation, hvor kommunerne er meget forskellige. Der er nogle kommuner, der har en enorm stor likviditet, og der er nogle kommuner, der har enormt svært ved få tingene til at hænge sammen,” siger finansminister Kristian Jensen (V). “Derfor er vi igang med at lave nogle papirer, men det er op til dansk Folkeparti at komme med et bud på, hvad der præcist skal ske.”

Særligt fokus på små kommuner

Udgangspunktet for analysen er angiveligt de kommuner, som i sommer søgte om penge fra den såkaldte paragraf 16-pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.

Her søgte 58 kommuner om støtte, men flere af ansøgningerne kom fra kommuner med en relativ god økonomi, som typisk søgte af principielle årsager eller for at markere en utilfredshed med udligningssystemet.

34 kommuner fik støtte fra puljen, og det er angiveligt de kommuner, som Dansk Folkeparti vil se nærmere på med et særligt fokus på de mindre kommuner.

“Nogle af de store kommuner får jo rigtig mange nye skatteydere, så de har måske ikke de store udfordringer. Men der er nogle af de mindre kommuner – specielt i landdistrikterne, provinsen og øerne, hvor der er problemer,” siger Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup.

Han vil ikke forholde sig til, hvor mange kommuner og hvor mange ekstra penge, de skal have, før han ser analyserne fra regeringen.

“Vi skal ind og se på, hvordan ser det ud med behovet i de kommuner, vi taler om her. Og hvad er det for nogle kommuner. Nogle har måske likviditetsproblemer, så de har svært ved at være med, når der skal bygges nyt. Hvis det er en lille kommune med ikke ret mange indbyggere, så kan det godt være, at man har ret mange penge i likviditet pr. indbygger, men det betyder ikke nødvendigvis, at man har råd til at bygge en ny skole,” siger han.