Erhvervsminister Rasmus Jarlov giver en række indrømmelser til kommunerne i det lovforslag om den fremtidige erhvervsfremme, som han har sendt til Folketinget Men han holder fast i opgøret med dobbeltarbejde og hegner reelt kommunernes aktiviteter effektivt ind. (

Erhvervsminister Rasmus Jarlov giver en række indrømmelser til kommunerne i det lovforslag om den fremtidige erhvervsfremme, som han har sendt til Folketinget Men han holder fast i opgøret med dobbeltarbejde og hegner reelt kommunernes aktiviteter effektivt ind. ( - Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen, Ritzau/Scanpix)

Erhvervsminister giver delvis indrømmelse til kommuner om erhvervsfremme

Kommunerne får en række indrømmelser i det endelige forslag til lov om erhvervsfremme, men ministeren viger ikke en tomme på opgøret med overlappende aktiviteter i flere instanser. Kommunernes aktiviteter indenfor erhvervsfremme bliver reelt hegnet ind.

Udgivet: 24/10/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har givet kommunerne en række indrømmelser i det lovforslag om den fremtidige erhvervsfremme, som han i går sendte til Folketinget. Det bliver i loven samtidig krystalklart, at kommunerne ikke må lave erhvervsaktiviteter, som har overlap til de ydelser, som de nye erhvervshuse udbyder.

Det betyder i praksis, at kommunernes erhvervsfremmeaktiviteter fra nytår skæres ned til alene at omfatte myndighedsservice og aktiviteter, som handler om rent lokale forhold. Stort set al rådgivning om eksempelvis eksport og drift og udvikling af virksomheder fjernes fra kommunerne og lægges over i de nye erhvervshuse, som dog i realiteten styres af de kommunale kontaktråd, KKR.

Den centrale indrømmelse til kommunerne er, at det præciseres, at kommunerne ikke generelt afskæres fra at beskæftige sig med “digitalisering, ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger”, som det første udkast til loven lagde op til.

Kommunerne må altså fortsat ikke have aktiviteter, som har et overlap til til de ydelser, der udbydes af de nye erhvervshuse.

KL havde ønsket en blødere formuerling, som skulle sikre at “kommunerne enkeltvis skal have mulighed for at løfte opgaver, som erhvervshusene ikke kan varetage i tilstrækkeligt omfang og med tilfredsstillende kvalitet.”

Formuleringen er vigtig, fordi KL’s forslag ville betyde, at den enkelte kommune kunne starte parallelle aktiviteter til erhvervshusene, hvis kommunene vurderede, at tilbuddet fra erhvervshusene ikke havde “tilstrækkeligt omfang og tilfredsstillende kvalitet.”

KL udtrykker tilfredshed

Selvom kommunerne må leve med den stramme indhegning af deres ageren på erhvervsfremmeområdet, så er formanden for KL’s Kultur,- Erhverv- og Planudvalg Leon Sebbelin godt tilfreds med ministerens ændringer.

“Jeg synes, der er grund til at glæde sig over, hvordan lovteksten er landet. I første udkast af loven var kommunerne, i modsætning til den politiske aftale, afskrevet fra selvstændigt at varetage indsatser om digitalisering, ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger. Det er nu ændret, så formuleringerne i loven følger den politiske aftale,” siger Leon Sebbelin i en pressemeddelelse.

Ministeriet understreger i det såkaldte høringsbrev, at “at kommuners iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter, der går videre end at bedrive lokal erhvervsudvikling i den pågældende kommune, skal ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, som formuleret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.”

Ministeren holder fast i opgør med dobbeltarbejde

Hvis ministeren indrømmelser til kommunerne skulle få en enkelt kommunal erhvervschef til at drømme om at bevare status quo, så indeholder loven, bemærkningerne og høringsnotatet meget klare formuleringer, som fastholder opgøret med dobbeltarbejde i flere forskellige instanser.

Ministeren lægger heller ikke skjul på, at den nye lov kommer, fordi kvaliteten af de kommunale tilbud i hans øjne i mange tilfælde har været for lav, og at det har været uoverskueligt for virksomhederne.

“Organisationer for virksomheder og iværksættere [har] gjort gældende, at de specialiserede ydelser i kommunerne er af for lav eller af varierende kvalitet. Samtidig bidrager overlappet i de kommunale indsatser til et uoverskueligt erhvervsfremmesystem for virksomhederne,” hedder det blandt andet.

KL advarer om hastværk

Den nye lov skal træde i kraft allerede fra nytår, og det får KL til at frygte for hastværk.

“Der knokles allerede nu for fulde omdrejninger derude med omstillingerne til det nye system, men det er en meget omfattende opgave. Kommunerne skal indstille sig på det nye set-up og økonomiske rammer, og erhvervshusene skal være funktionsdygtige, når loven træder i kraft d. 1. januar. Det er en utrolig kort implementeringsproces, og jeg kan godt være bekymret for, om virksomhederne kommer til at lide under det i en overgangsperiode,” siger Leon Sebbelin.

De medarbejdere, hvis opgaver flytter fra kommunerne til de nye erhvervshuse, vil ifølge kommentarer i høringsnotatet blive omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse og dermed automatisk blive flyttet med over i de nye erhvervshuse.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]