Af Arne Ullum, [email protected]

Der er store og umiddelbart uforklarlige forskelle på, hvor gode kommunerne er til at undgå de meget dyre hospitalindlæggelser af ældre.

Nye tal fra Økonomiministeriets særlige benchmarkenhed viser eksempelvis, at det i Skive Kommune var 105 ud af 1.000 modtagere af pleje, som blev indlagt på hospitalet, mens tallet i kommunen lige på den anden side af vandet på Mors var 197 af 1.000. Og det på trods af, at modtagerne af pleje i Skive Kommune statistisk set har en lidt større risiko for genindlæggelser.

Genindlæggelse af ældre med hjemmepleje anses for at være forebyggelige, fordi kommunen løbende har kontakt med borgerne, og derfor har mulighed for at opdage en forværring i sygdomme, inden de kræver en hospitalindlæggelse.

Forskellen mellem de to nabokommuner er ifølge analysen ikke enestående.

“Når man tager højde for kommunens rammevilkår er forskellene i forebyggelige indlæggelser også betydelige: De ti kommuner, der klarer sig bedst, har 30 procent færre forebyggelige indlæggelser blandt ældre hjemmeplejemodtagere, end man kunne forvente givet deres rammevilkår. De ti kommuner, der klarer sig dårligst, har 31 procent flere forebyggelige indlæggelser end forventet givet deres rammevilkår,” hedder det i analysens konklusioner.

Især ældre driver medfinansering i vejret

Kommunerne skal betale en del af udgiften deres borgeres hospitalindlæggelser via den kommunal medfinansiering af sundhedsområdet (KMF), som i 2018 samlet beløber sig til 22,1 millarder kroner i 2018, og beløbet har været kraftigt stigende de seneste år.

Tal fra det seneste mødet i hovedstadens KKR (kommunekontaktråd) viser, at de stigende udgifter især kan henføres til de ældre (65-79-årige) og meget ældre (80+ årige).

Mange kommuner oplever ifølge et bilag til KKR mødet store ekstraudgifter, og analysen fra Indenrigsministeriets Benckmarkenhed kan give en klar indikation af baggrunden for de overraskende store stigninger i mange kommuner.

Kan kun forklares med kvaliteten af forebyggelsen

Benchmarkenheden har forsøgt at finde forklaringer på de store forskelle i antallet af indlæggelser pr. ældre med hjemmepleje. Men regressionsanalyser viser, at det ikke er forskelle i serviceniveauet i ældreplejen, som giver de meget forskellige resultater.

Dermed tyder meget på, at det er forskelle i kvaliteten af plejen, der gør det muligt at opdage og forebygge en indlæggelse.

Rapporten har derfor set på, hvad de dygtigste kommune gør for at forebygge indlæggelser og giver en oversigt over 12 forskellige konkrete tiltag, som kommunerne kan gennemføre for at blive lige så gode som de bedste.

Analysen indeholder kun tal for 71 kommuner, idet resten af kommunerne ikke havde valide data til at indgå i analysen.