Innovationsminister Sophie Løhde og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille præsenterer på et pressemøde i Finansministeriet, regeringens digitaliseringsreform "Digital service i verdensklasse, tirsdag den 23. oktober 2018. (

Innovationsminister Sophie Løhde og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille præsenterer på et pressemøde i Finansministeriet, regeringens digitaliseringsreform "Digital service i verdensklasse, tirsdag den 23. oktober 2018. ( - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Regeringen: Kunstig intelligens skal sikre bedre velfærd

Regeringen har fremlagt digitaliseringsreform med 22 initiativer, som skal gavne borgere og virksomheder.

Udgivet: 24/10/2018

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Af Simone Orby Jarolics, Ritzau

Regeringen vil sætte skub i digitaliseringen i den offentlige sektor. Og Danmark skal også fremover være blandt de bedste lande i verden, når det kommer til digitalisering.

Det mener regeringen. j

Den har tirsdag derfor fremlagt en digitaliseringsreform med 22 initiativer.

Reformen skal blandt andet give et samlet digitalt overblik over den enkelte borgers ydelser og igangværende sager med det offentlige.

Den skal sikre større gennemsigtighed i statens, kommunernes og regionernes brug af persondata.

Og så skal den sikre en hurtigere udbredelse af eksempelvis kunstig intelligens.

På trods af at FN i sommer kårede Danmark til verdensmester i offentlig digitalisering, kan og skal teknologien forbedres.

Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V) tirsdag på et pressemøde om reformen.

– Vi hæver ambitionerne for digitaliseringen af den offentlige sektor.

– Vi skal skabe bedre sammenhæng på tværs af myndigheder, og vi skal sikre, at nye teknologier kommer virksomheder og borgere til gavn, så det bliver en bedre og mere fleksibel service, siger hun.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) handler det også om borgernes tillid til det offentliges håndtering af data.

– Alt imens vi fortsat vil arbejde for, at Danmark skal have en digital service i verdensklasse, så vil vi også have et skarpt blik for, at befolkningen har tillid til digitaliseringen.

– Teknologiske landvindinger giver nye, storslåede muligheder. Men vi skal ikke glemme de etiske dilemmaer og den potentielle krænkelse af brugernes privatliv.

– Et vigtigt ben i forhold til denne her reform er derfor et større fokus på dataetik og et større fokus på gennemsigtigheden i det offentlige brug af data, siger han.

Hvis regeringens ambitioner skal blive til noget, skal der laves en såkaldt digitaliseringspagt med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner.

Her er det meningen, at alle parter forpligter sig til “at samarbejde om den retning, som udstikkes med reformsporet”, lyder det.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]