Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens plan om at skaffe 2.000 varme hænder i ældreplejen gennem afbureaukratisering er ifølge S og SF et forsøg fra regeringen på at skabe et falsk billede af, at der ikke er brug for flere penge i ældresektoren.

”Vi har et ansvar for, at vi ikke stikker medarbejderne blår i øjnene. Jeg kan kun komme i tanke om en ting, der værre end at stikke medarbejderne blår i øjnene, og det er, at vi bilder medarbejderen ind, at vi har forbedret vilkårene, hvis vi ikke kan forklare medarbejderne, hvordan vi har båret os ad,” sagde Kirsten Normann-Andersen (SF) på et åbent samråd i går med innovationsminister Sophie Løhde og ældreminister Thyra Frank tirsdag.

Samrådet var blandt andet indkaldt på baggrund af de udtalelser, som en række kommuner er kommet med her på NB-Økonomi, og som har skabt tvivl om potentialeberegningen i en såkaldt kulegravningsrapport.

Kirsten Normann-Andersen frygter at muligheden for at frigøre 2.000 varme hænder på afbureaukratisering lyder for godt til at være sandt, og at der reelt er et forsøg på at skjule besparelser på ældreområdet.

Innovationsministeren erkendte på samrådet, at medarbejderne i kommunerne alene har været med til at validere tidsforbruget og ikke de potentialevurderinger, som ifølge ministeren alene er baseret på konsulenternes vurderinger på baggrund af en lang række interviews med medarbejdere i ældreplejen.

Uklart hvad S og SF vil støtte

Uenigheden om potentialet optog hele samrådet, og derfor blev det aldrig klart hvilke af regeringens forslag til afbureaukratisering, som der er flertal for i Folketinget.

”Det burde være noget, som vi kunne være enige om allesammen i Folketinget, frem for at sidde og diskutere på den her måde. Hvor er det, at vi kan bruge vores krudt og kræfter på at fjerne nogen af de regler og registreringer, som medarbejderne mener bøvler i dagligdagen?” spurgte Sophie Løhde uden at få svar.

Ministeren var på samrådet ikke i stand til at svare præcis på, hvor stor den matematiske usikkerhed er i beregningerne af den såkaldte ansigt til ansigt tid, som er baseret på godt 100 interviewede i ældreområdet.

Usikkerheden er interessant, fordi de to konsulenthuse bag kulegravningen har understøttet deres vurdering med, at der er en forskel i ansigt til ansigts tid på cirka fem procent mellem bedste og dårligste kommune. Hvis dele eller hele denne forskel blot skyldes almindelig statistisk usikkerhed, så vil det skabe yderligere tvivl om potentialevurderingen. Innovationsminister Sophie Løhde vil nu skriftlige besvare et spørgsmål om den statistiske usikkerhed.