(ARKIV) Hospitalerne i hovedstaden har samarbejdet om at skabe frysetørret blod, der  redder liv på vejene. Her er det Bispebjerg Hospital. (

(ARKIV) Hospitalerne i hovedstaden har samarbejdet om at skabe frysetørret blod, der redder liv på vejene. Her er det Bispebjerg Hospital. ( - Foto: Claus Bech Andersen / Ritzau Scanpix)

Nye tal: Offentlige arbejdspladser samarbejder om nye løsninger

Næsten fire ud af fem offentlige innovationer sker i samarbejde med en eller flere aktører uden for egen arbejdsplads, viser nye tal fra Center for Offentlig Innovation. Det dræber myten om en offentlig sektor, der lukker sig om sig selv. 

Udgivet: 10/10/2018

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Et eksempel er i Aalborg Kommune, hvor kommunen sammen med to plejehjem og Designskolen Kolding har udviklet bedre metoder til medicinhåndtering og reduceret tilfælde af glemt medicin. Et andet er i Region Hovedstaden, hvor et samarbejde mellem regionens hospitaler om at skabe frysetørret blod redder liv på vejene. Eller i Odense, hvor et samarbejde mellem kommunen og en fond skaber nye boliger og bedre fremtidsudsigter for hjemløse unge.

Børnehaver, sygehuse, jobcentre og politistationer: Offentlige arbejdspladser samarbejder på livet løs om at skabe nye og bedre løsninger. Næsten fire ud af fem innovationer i den offentlige sektor sker i samarbejde med én eller flere aktører uden for egen arbejdsplads, skriver Center for Offentlig Innovation i en pressemeddelelse.

Det hele står at læse i håndbogen “NYT SAMMEN BEDRE”, som er skrevet af Center for Offentlig Innovation. Bogen udkommer i dag – den 10. oktober – på Dansk Psykologisk Forlag.

Innovation skabt i samarbejde fører oftere til højere kvalitet, større effektivitet og bedre borgerinddragelse, fremgår det også af bogen.

“Det dræber myten om en offentlig sektor, der står alene og lukker sig om sig selv. Tværtimod er den offentlige sektor åben som en ladeport, og borgere, frivillige og virksomheder går hver dag ind af døren for at være med til at skabe bedre løsninger. Det er både godt og nødvendigt: Rigtig mange af de komplekse udfordringer, offentlige arbejdspladser er sat til at løse, kan kun løses i samarbejde,” siger analysechef i Center for Offentlig Innovation Ole Bech Lykkebo.

Offentlige arbejdspladser er innovative

Håndbogen bygger på helt nye tal fra COI’s Innovationsbarometer og viser, at 80 procent af alle offentlige arbejdspladser har indført mindst én innovation i perioden 2015-2016. En innovation kan være et nyt produkt, en ny service, en ny måde at kommunikere på eller en ny eller væsentligt ændret måde at arbejde på. 79 procent af de innovationer er udført i samarbejde med en eller flere eksterne samarbejdspartnere.

De offentlige arbejdspladser samarbejder med vidensinstitutioner, private virksomheder, borgere, frivillige foreninger, fonde og udlandet og andre offentlige arbejdspladser, enten inden eller uden for samme ministerområde, kommune eller region.

hsk

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]