1,8 milliarder i overkompensation lander helt tilfældigt i kommunerne

De kaotiske forhold omkring overgangsordninger i udligningen betyder, at 1,8 milliarder kroner i overkompensation fordeles med en hidtil uset grad af tilfældighed. Se Danmarkskort med alle kommuners gevinst her.

Udgivet: 06/10/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Der er opstået kaos i kompensation til kommunerne for datajusteringer i udligningen, og det har medført en hidtil uset tilfældighed i fordelingen af 1,8 millarder kroner i overkompensation.

Tilfældigheden skyldes, at pengene fordeles ud fra et samspil mellem effekten for den enkelte kommune af to større datarevisioner i den kommunale udligning: Revision af data for udlændinges uddannelse og revision af data bag de aldersbestemte enhedsbeløb.

Normalt skulle fordelingen af pengene være styret af kommunerens nettotab på de samlede ændringer, men i år har et kaotisk forløb medført, at der kompenseres for de to ændringer hver for sig.

Det betyder, at kommuner, som har store tab på den ene revision og store gevinster på den anden revision, får en meget kraftig overkompensation, mens kommuner, som er mere gennemsnitlige på netop de her områder, får meget lidt eller slet ingenting. Det gælder også kommuner, som er helt specielle ved, at de har store tab eller store gevinster på begge ordninger.

Det er også forklaringen på, at tilfældighederne arter sig således, at taberne groft sagt samles omkring Midt- og Vestjylland, Aalborgområdet og Nordsjælland.

________________________________________________________________________

Fakta: Sådan har vi gjort

Vi har beregnet nettoeffekten af de kendte datarevisioner i beregningen af den kommunale udligning for 2019 og 2020.

BEMÆRK AT ALLE TALLENE ER FOR TO ÅR.

Det er sket på følgende måde.

Tab på revision af udlændingedata er taget fra den overgangsordning, som regeringen gennemførte i juni for 2019 og 2020 for 27 kommuner.

Gevinst på revision af udlændingedata er taget fra det svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som danner baggrund for Socialdemokratiets forslag. Bemærk, at der teknisk set her er tale om effekten i 2017 og 2018, og tallene er dermed ikke fremadrettede. Kommunernes tab er dermed 121,7 millioner kroner større end gevinsten, og denne forskel kan ikke fordeles på kommuner. Den usikkerhed betyder, at kommunernes gevinst ved den faseopdelte beregning af kompensation, reelt er lidt større end tallene her viser.

Tab på ændrede enhedsbeløb (primært revision af data og statistik for pleje af ældre og handicappede) er taget fra det forslag, som Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggjorde torsdag.

Tab på ændrede enhedsbeløb (primært revision af data og statistik for pleje af ældre og handicappede) er taget fra de udregninger, som udligningssammenslutningen ‘RimeligUdligning.nu’ offentliggjorde forrige uge. I og med at de to sæt data er beregnet lidt forskelligt er der en forskel på 7,4 millioner svarende til cirka 0,5 procent. Denne forskel er ike fordelt på kommuner.

Udregningen er sket på følgende måde for hver kommune:

– Tab på revision udlændingedata

+ Gevinst på revision af udlændingedata

– Tab på ændrede enhedsbeløb

+ Tab på ændrede enhedsbeløb

=Tab/gevinst på datarevisioner i udligning 2019 og 2020

 

Kommunens gevinst ved den faseopdelte beregning er derefter beregnet som følger:

+ Kompensation ved nettoberegning (kommuner med tab på de samlede datarevisioner i udligning i 2019 og 2020) er forudsat kompenseret for deres samlede tab jvf. principperne i regeringens to forslag.

– Samlet kompensation ved regeringens to forslag (komepsnation til 27 kommuner for tab på grund af ændrede data for udlændinges uddannelse og kompensation til 85 kommuner og tab på grund af ændrende aldersbestemte enhedsbeløb i udligning 2019 og 2020)

= Kommunens gevinst ved faseopdelt beregning af kompensation

Gevinsten pr. indbygger er beregnet på baggrund af folketal pr. 1.1. 2018 ifølge Kommunale Nøgletal.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Udligning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]