Af Arne Ullum, [email protected]

Den kommunale udligning er baseret på en udregning, hvor embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet ud fra en række bestemmelser i loven udregner et såkaldt strukturelt regnskab for en kommune.

Det strukturelle regnskab viser, hvordan en kommunes økonomi ville se ud, hvis kommunen på alle områder opfører sig som gennemsnittet af kommunerne.

Indtægterne består af skatter og grundskyld og er udregnet ud fra den forudsætning, at kommunen har en gennemsnitlig skatteprocent og grundskyldspromille.

Udgifterne i det strukturelle regnskab er mere komplicerede. Her udregnes kommunens forventede udgiftsniveau ud fra en række formler, som afspejler antallet af borgere i de enkelte aldersgrupper samt borgernes socioøkonomiske forhold.

Fokus i den aktuelle sag handler om de cirka totredjedele af det forventede udgiftsniveau, som styres af antallet af borgere i de enkelte aldersgrupper – det såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov.

Antallet af borgere er meget enkelt, det følger blot det officielle folketal.

Udgiften pr. borger udregnes ud fra en fordeling af alle kommuners samlede udgifter på cirka 263 milliarder kroner. Det sker ud fra en lang række statistikker, som fordeler eksempelvis skoleudgifter, ældreudgifter, kontanthjælp osv.

Kommunerne får op til 93 procent af underskuddet dækket

Når systemet har udregnet strukturelle indtægter og udgifter, så får hver kommune et strukturelt over- eller underskud. Er det et overskud, så betaler kommunerne op til 93 procent af overskuddet til de fattigere kommuner, og er der underskud, så modtager kommunen op til 93 procent af det strukturelle underskud.

Den aktuelle sag handler om, at embedsmændene har ændret de statiske data og formlerne bag udregningen af de aldersbestemte udgifter.

Ingen kender de præcise ændringer, men en af de største forandringer er formentligt en konsekvens af, at kommunernes fra 2017 er begyndt at opdele udgifterne til hjemmehjælp  og pleje i en konto for ældre og en for voksne med handicap.

Derudover er flere af statistikkerne udgåede eller ændrede, og derfor har embedsmændene ændret formlerne.

Som det fremgår af skemaet fra RimeligUdligning.nu, har de nye formler ændret udgiftsbehovene for de forskellige aldersgrupper.

Det fremgår eksempelvis af skemaet, at ældre mellem 75 og 84 år i 2019 udløser 9.034 kroner mindre i udgiftsbehov, og dermed får de fleste kommuner cirka 8.400 kroner mindre i udligning for hver af de ældre i den aldersgruppe.

Den kommunale udligning er principielt et nulsumsspil, og derfor vil de ændrede aldersbestemte udgiftsbehov betyde, at de kommuner som har forholdsvis mange 20-64 årige vil få flere penge, mens kommuner med forholdsvis mange 5-20 årige og 65-84 årige vil tabe penge.

Eksperterne fra RimeligUdligning.nu understreger, at det meget vel kan være sagligt velbegrundet, at embedsmændene har ændret datagrundlaget og formlerne – præcis som da man indenfor den socioøkonomiske opgørelse ændrede statistikkerne for udlændinges uddannelse.

Sagen er blevet kontroversiel, fordi regeringen valgte at offentliggøre effekten af ændringen af de ændrede data for udlændinges uddannelse, men valgte at fortie effekten af ændringerne af de aldersbestemte udgiftsbehov.

Slutfacit blev derfor, at en række kommuner fik fuld kompensation for deres tab på ændringen af udlændingedata, mens kommunerne som tabte på ændringen af de aldersbestemte data ikke fik nogen kompensation.

På den måde får 13 bykommuner 700 millioner kroner ekstra i 2019 – og 85 primært land og yderkommuner mister et tilsvarende beløb.

______________________________________________________________________

Note: Ovenstående er en forenklet forklaring. De nuancer, som ikke er med i artiklen er:

• At ændringen i de aldersbestemte udgiftsbehov er lidt forskellige for landudligningen og hovedstadsudligningen, men det er meget små forskelle.
• Nogle få provinskommuner får kun dækket 61 procent af deres marginale ændring i udgiftsbehovet. Det er kommuner med relativt velhavende borgere og lave udgiftsbehov.
• Der er en række bestemmelser om overudligning, som kan ændre marginalt på effekten for enkelte kommuners udligning.

NB-Økonomi har tjekket, at ovenstående forhold er indregnet i analysen fra RimeligUdligning.nu. Det er derfor alene i artiklen, at disse forhold er udeladt.