Analyse af Arne Ullum, [email protected]

Sagen om de skjulte ændringer af den kommunale udligning kan blive en meget betændt sag mellem regeringen og dens paralamentariske grundlag i Dansk Folkeparti.

En gennemgang af det faktiske forløb viser, at regeringen først fik KL til at acceptere kompensation på 1,1 milliarder kroner til 27 primært storbykommuner på grund af revision af udlændingedata.

KL forhandlere vidste angiveligt ikke, at 85 kommuner – heraf også nogle af de 27 – ville tabe ialt 700 millioner kroner på grund af revision af data bag de aldersbestemte udgiftsbehov. Faktum er, at KL ikke krævede kompensation til de 85 kommuner.

Efter KL’s accept af den forskellige kompensation fik regeringen dernæst Dansk Folkeparti til – stik imod partiets erklærede politik – at stemme for et aktstykke, som netto gav 700 millioner kroner til 13 bykommuner. Begrundelsen var, at regeringen havde indgået en aftale med KL om kompensationen.

Nogle bykommuner fik altså både del i kompensationen på de 1,1 milliard og en del af gevinsten på de 700 millioner til bykommunerne, og dermed blev der flyttet flere penge fra land til by.

Årsagen er angiveligt, at regeringen alene fortalte KL og finansudvalget om den ene af to statistikjusteringer, og dermed var det også kun effekten af de ændrede udlændingedata, som indgik i forhandlingerne.

Den ene statistikjustering opstod, fordi Danmarks Statistik siden 2006 ikke havde registeret den uddannelse, som ikke vestlige indvandrere har bragt med til Danmark, og derfor fik 27 primært storbykommuner et stadig større beløb for meget i udligning.

I 2018 nåede beløbet op på godt 1,1 milliarder kroner. I 2017 blev statistikken opdateret, og de 27 kommuner ville derfor miste 1,12 milliarder i udligning i 2019 – fremgår det af sagsakterne.

Den anden statistikjustering handler om en række statikker, som bruges til at udregne de såkaldte demografiske udgiftsbehov. Her viser en rapport fra ‘RimeligUdligning,nu’, at effekten har været en gevinst på cirka 700 millioner kroner for 13 primært storbykommuner og et tilsvarende tab for de resterende 85 kommuner. ‘RimeligUdligning.nu’ er et samarbejde mellem seks østjyske kommuner, der laver egne analyser af udligningsordningen, fordi de mener, pengene bliver fordelt ulige.

Regeringen fortalte ifølge aktstykke nr. 148 kun finansudvalget om effekten af den første statistikændring – den som var til ulempe for storbykommunerne, og derfor stemte alle partier på nær Enhedslisten for akstykket, som bevilgede 1.123,5 millioner kroner til de 27 primært storbykommuner.

Det skete uden at partierne vidste, at en række skjulte ændringer i beregningen af de aldersbestemte udgiftsbehov samtidig gav en række af storbykommunerne en samlet gevinst på i 700 millioner kroner. Dermed fik en række storbykommuner, som oprindeligt stod til et stort tab, pludseligt en samlet gevinst på adskillige hundrede millioner kroner.

Blandt partierne, som støttede aktstykket, var Dansk Folkeparti, som igennem hele foråret afviste at støtte et forslag til ændret udligning fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, fordi partiet mente, at forslagene favoriserede rige storbykommuner på bekostning af fattige land- og yderkommuner.

Dansk Folkeparti endte altså med at stemme direkte imod partiets erklærede politik, fordi partiet ikke anede, at den ene statistikændring (den med udlændinges uddannelse) delvist blev opvejet af den anden (den med ændrede data bag de demografiske udgiftsbehov.)

Reaktionen fra Dansk Folkeparti er i skrivende stund uvis, men der er – set fra regeringens synspunkt – en betydelig risiko for, at partiet vil mistænke regeringen for at have fortiet væsentlige oplysninger for at lokke det til at støtte ønsket om flere penge til de store bykommuner.

Og den slags har før medført enddog meget stærke reaktioner fra Dansk Folkeparti.

Aben kan ende hos KL

Efterspillet af fortielsen af effekten af statistikken bag de aldersbestemte udgiftsbehov kompliceres yderligere af, at Dansk Folkeparti reelt via en aftale fra 2015 sammen med de øvrige store partier har forpligtet sig til at stemme for de aftaler, som en regering indgår med KL.

Dansk Folkeparti kan derfor godt være utilfredse over, at partiet ikke blev orienteret om effekten af revisionen af dataene bag de aldersbestemte udgiftsbehov. Men reelt var løbet kørt, da KL ugen før accepterede kompensationen til de 27 kommuner.

Men KL’s accept skete ud fra den udtrykkelige præmis, at ingen kommuner mistede noget, og at regeringen blot gav ekstra penge til nogle kommuner, som blev ramt af en ændring i den kommunale udligning.

Spørgsmålet er i dag, om KL havde accepteret at skrive en kompensation på 1,1 milliarder til de 27 kommuner ind økonomiaftalen, hvis KL havde vidst, at kommunerne reelt tabte langt mindre.

En ting er helt sikkert. Sagen om de skjulte ændringer af udligningen vil kaste yderligere benzin på den utilfredshed, som der allerede er blandt mange provinskommuner over kompensationen på de 1,1 milliarder kroner, og som allerede har medført, at 10 kommuner er gået med i et første skridt mod en retssag mod staten.

Her er forløbet 

NB-Økonomi har gennemgået forløbet og de relevante dokumenter. Og selvom der er en mulighed for, at regeringen ikke kendte til effekten af de ændrede statistikdata for de demografiske udgiftsbehov, så er der langt flere fakta, som peger i den modsatte retning.

Onsdag den 13. juni sendte finansministeriet et aktstykke til Folketingets finansudvalg, hvor finansminister Kristian Jensen søgte opbakning de økonomiaftaler, som regeringen havde indgået med kommunerne og regionerne.

Som en del af aktstykket (§ 10.21.12.91) søgte regeringen om finansudvalgets godkendelse af, at staten i 2019 og 2020 årligt giver 27 primært storbykommuner en kompensation på godt 1,1 milliard kroner. I aktstykket stod der:

“Endvidere søger Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2019 ydes et tilskud på 1.123,5 mio. kr. til de kommuner, der fra 2019 vil blive ramt af tab som følge af den revision af uddannelsesstatistikken, der er gennemført i 2017.”

Finansudvalget blev ifølge de tilgængelige dokumenter ikke orienteret om, at en stor del af de samme kommuner ville få del i 700 millioner kroner, som kom fra en revision af andre data i den kommunale udligning.

Der var heller ingen i den offentlige debat, som kendte til sagen. Eksempelvis fremgik det løbende af debatten om kompensationen på 1,1 milliarder kroner, at Københavns Kommune ville tabe 540 millioner kroner på grund af den reviderede statistik for udlændinges uddannelse, mens det aldrig blev nævnt, at kommunen ville få næsten 400 millioner ekstra på grund af de øvrige statistikændringer.

Uklart hvornår regeringen kendte til de 700 millioner kroner

Det er for nærværende uklart, hvornår det stod klart for Økonomi- og Indenrigsministeriet, at revisionen af dataene bag de demografiske udgiftsbehov ville flytte 700 millioner kroner.

Aktstykket blev godkendt torsdag den 21. juni – præcis syv dage før Økonomi- og Indenrigsministeriet gav kommunerne besked om den kommunale udligning.

Udregningen af den samlede kommunale udligning er meget kompliceret, og det syntes derfor usandsynligt, at embedsmændene ikke blot syv dage før udmeldingen kendte til effekten af de ændrede statikker.

Dette styrkes i særlig grad af, at embedsmændene allerede i februar måned i rapporten om ‘Analyse af kriterier og kommunale udgiftsbehov på beskæftigelsesområdet’ kom med følgende vurdering at den ændrede brug af statistikkerne og de ændrede formler:

“Det vurderes alt andet lige at en sådan ændring vil virke i retning af en lidt større vægt på de ældste ældre i fordelingen af udgifter.” Begrebet “støre vægt på de ældste” skal forstås som, at en større del af udgifterne ville blive henregnet til de ældste, og at det aldersbestemte udgiftsbehov for de 84+ årige ville stige.

Finansministeren har det formelle ansvar – indenrigsministeren var på barsel

Sagen kan yderligere blive mudret af, at ansvaret for netop aktstykke 148 flyder lidt rundt mellem Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Alt arbejde med kommunal udligning foregår i Økonomi- og Indenrigsministeriet, og det er reelt det eneste sted, at man har kunne få informationen om effekten af de nye data bag enhedsbeløbene i den demografiske udregning.

Men da kommuneaftalen bliver forhandlet af finansministeren, så er det ham, der fremsætter aktstykket, og han tager så at sige alle punkter fra alle ministerier med.

Sagen kompliceres yderliger af, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille var på barselsorlov fra den 20. maj til den 17. juni – altså fire dage før finansudvalget godkendte aktstykket.

______________________________________________________________________

Fakta: Her er de relevante dokumenter