Af Arne Ullum, [email protected]

KL’s borgmestermøde udviklede sig igår ifølge flere kilder til et opgør mellem de fattige kommuner med små anlægsbudgetter og hovestadskommunerne med store anlægsbudgetter.

Enkelte af udkantsborgmstrene rejste ifølge NB-Økonomis oplysninger direkte spørgsmålet om værdien af deres medlemsskab af KL, og om det ville være bedre for dem at forhandle direkte med ministereren om deres budgetter fremfor at forhandle med de øvrige borgmestre.

Stridens kerne er anlægsbudgetterne for 2019. KL og regeringen har aftalt en anlægsramme på 17,8 milliarder kroner, og det er 1,5 milliarder kroner mere end kommunerne kommunerne forvener at have i deres budgetter for 2019, fremgår det af fortrolige indmeldinger til KL, som NB-Økonomi er i besiddelse af.

Kan udløse straf på en milliard kroner

Hvis ikke kommunerne i fælllesskab får barberet budgetterne ned til anlægsrammen, så vil de få en straf på en milliard kroner fra regeringen, som fordeles efter folketallet.

Borgmestrene er derfor under pres for at få skåret ialt 1,5 milliard kroner af anlægsbudgettet. En række kommuner kom med indrømmelser – heriblandt også hovestadskommunerne Gentofte og Frederiksberg – men ifølge NB-Økonomis oplysninger er problemet med anlægsbudgetterne stadig betydeligt over een million kroner.

Nu er spørgsmålet så, hvem der skal skære.

“Det er klart, at der nogle frustrationer, når man sidder som kommune og bruger et par tusinde på anlæg pr. borger, og så sidder der nogle hovedstadskommuner i vækst, der  bruger 5.500 kr. pr. indbygger,” siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S). “Hvis det her er et fællesskab, så må de brede skuldre bære det tungeste læs.”

En af de borgmestre, som kræver at hovedstadskommunerne skærer i deres anlægsbudgetter er Arne Boelt fra Hjørring, der i KL-kredse er kendt som en af udkantskommunernes frontkæmpere.

“Det det handler om, når man skærer ind til benet,  at alle hovedstadskommunerne har mange penge i kaserne og de har en voldsom trang til at få dem brugt, og det presser jo alle andre. Og derfor blev det sådan en voldsom træls debat på borgmestermødet – det kan man lige så godt sige,” siger Arne Boelt.

Ifølge Arme Boelt er problemet, at en kommune både får pres på anlægsbudgettet når folketallet stiger og falder.

“Vi erkender jo, at de som har borgere der flytter til har en problemstilling, men dem der har borgere der fraflytter har en anden problemstilling, fordi de skal effektivisere deres drift, og det kræver ofte at man lukker nogle institutioner og bygger andre ud for at samle funktioner,” siger han.

Men også blandt provinsens vækstkommunerne er der kritik af hovedstadskommunerne. Skanderborg har ifølge borgmester Jørgen Gaarde landets sjette største vækst i indbyggertallet, men alligevel ligger kommunens anlægsbudgetter kun på gennemsnittet. Ifølge Gaarde handler det om, at hovedstadskommunerne har fået så mange flere penge i udligning og tilskud.

“Har man mange penge, så mener man også berettiget til at bruge mange penge,” siger Jørgen Gaarde, som på grund af et foretræde i Folketinget ikke deltog i KL-mødet i går. “Alle de kommuner som ligger væsentligt over deres andel af anlægsrammen. Det er der man må tage fat. Det kan ikke være rigtigt, at de der i forvejen ligger lavt skal ligge endnu lavere.”

Gaarde mener, at overskridelsen på anlæg skal løses af de kommuner som ligger væsentligt over deres andel af anlægsrammen.

“Det er der man må tage fat. Det kan ikke være rigtigt, at de der i forvejen ligger lavt skal ligge endnu lavere,” siger han.

Mens Carsten Rasmussen er ret sikker på, at kommunerne når i mål i forhold til anlægsrammen, så er Arne Boelt lidt mere i tvivl.

“Jeg fornemmer, at til sidst bøjer de kommuner af, som har de store anlægsbudgetter på eller over 5.000 kroner pr. indbygger. De er nødt til at rette ind, det er jo der det batter noget. Og hvis ikke de gør det, så er det også dem der bærer ansvaret, hvis KL i yderste konsekvens revner,” siger Arne Boelt.

KL’s formandsskab oplyser via KL’s presseafdeking, at KL ikke ønsker at kommentere striden, fordi det handler om forløbet af et internt budgetmøde.