Af Arne Ullum, [email protected]

Det er i høj grad kommunernes kassebeholdning, der styrer deres anlægsbudget. NB-Økonomi har sammenlignet kommunernes anlægsønsker i 2019 med kassebeholdningerne, og det viser en klar sammenhæng mellem størrelsen af anlæg og kassebeholdningen.

Der er også en klar sammenhæng mellem kommunernes vækst i befolkningen og anlæg, men hvis man piller alle kommuner med en vækst i befolkningstallet over landsgennemsnittet fra, så er der stadig en klar sammenhæng mellem kassebeholdningen og anlægsplanerne.

Sammenhængen mellem anlæg, befolkningsvækst og kassebeholdning har en væsentlig betydning for striden internt mellem kommunerne om, hvem der skal skære i anlægsbudgetterne.

De fattige kommuner vil have de rige kommuner til at skære med en begrundelse, at det er urimeligt, at de fattige kommuner ikke kan øge deres anlæg, nu hvor de endelig på grund af ændringen af den kommunale udligning har fået råd til at øge anlægsbudgettet.

Vækstkommunerne peger samtidig på, at de må have adgang til en høj andel af anlægsrammen, fordi de skal bygge nye skoler og daginstitutioner.