Af Arne Ullum, [email protected]

Borgerne i Vordingborg Kommune burde gå rundt med hænderne over hovedet i jubel. På bare et år er serviceniveauet – udregnet efter Indenrigsministeriets officielle nøgletal – steget med en procent. Og ifølge tænketanken Cepos har ingen andre kommuner i Danmark hævet deres serviceniveau så meget i 2018 – helt præcis bruger kommunen i år 1252 kroner mere pr. borger på service end året før, hvis man korrigerer for udgiftsbehovet.

“Målt per indbygger er det Vordingborg, som har skruet stærkest op for serviceniveauet. Her er budgetteret med en forøgelse per indbygger på godt 1.200 kr. af udgifterne set i forhold til en fastholdelse af kommunens niveau blandt alle landets kommuner,” hedder det ordret i Cepos’ årlige analyse af besparelsespotentialet i kommunerne.

Men den virkelighed kan borgmester Mikael Smed (S) i Vordingborg slet ikke genkende.

“Hverken os politikere eller borgerne har kunnet mærke nogen forskel. Virkeligheden er, at vi har holdt et næsten uændret serviceniveau,” siger han.

Et kig ned i beregningen af det såkaldte servicetal – og dermed også baggrunden for Cepos’s analyse – viser, at der er en god forklaring på, at borgerne i Vordingborg og mange andre kommuner ikke oplever en ændring af servicen, selv om serviceniveauet ifølge det officielle tal stiger eller falder.

Derfor er tallet forkert

Forklaringen er, at servicetallet udtrykker forholdet mellem en kommunes udgiftsbehov og det, som kommunen rent faktisk bruger. Hvis en kommune rent faktisk bruger 1.050 millioner og har et udgiftsbehov på 1.000 millioner, så vil den have et serviceniveau på 1,05. Alle kommuner vil pr. definition have et vægtet gennemsnit på 1,00.

Mens de faktiske afholdte udgifter er faktuelle, så er udgiftsbehovet beregnet ud fra den formel i den kommunale udligning, som stort set alle erkender er misvisende. Dermed bliver servicetallet også forkert.

Vordingborg har fået højere servicetal i 2018, fordi kommunen blev offer for en erkendt uhensigtsmæssighed i udligningssystemet i forhold til et kriterie for faldende folketal. Det betød, at udgiftsbehovet i Vordingborg ifølge beregningsmodellen faldt med omkring 60 millioner kroner, fordi kommunen ikke længere har tilbagegang i befolkningstallet.

I 2019 vil Vordingborg formentligt opleve den modsatte effekt, fordi kommunens udgiftsbehov stiger. Det skyldes ikke mindst en revision af data for udlændinges uddannelse, som betyder, at kommunens udgiftsbehov ifølge udregningen i udligningssystemet stiger med omkring 35 millioner kroner.

Fejl i data har undervurderet serviceniveauet i 27 kommuner

Revisionen af data for udlændinges uddannelse betyder til gengæld, at serviceniveauet i København vil stige med omkring 0,015, så København alene af den grund vil gå fra at have et serviceniveau på 0,96 i år til 0,97 eller 0,98.

De fejlagtige data har udlændinges uddannelse har været brugt i mange år, og dermed har servicetallene været forkerte i mange år. Groft sagt har servicen i storbykommuner med mange højtuddannede udlændinge været undervurderet i Kommunale Nøgletal, mens servicen har været overvurderet i særligt udkantskommunerne.

Servicetal indregner ikke puljer, der skal rette op på fejl

En anden væsentlig årsag til, at servicetallet er misvisende er, at politikerne i snart mange år har givet særlige tilskud til nogle kommuner i erkendelse af, at udligningssystemet er mangelfuldt.

Det gælder blandt andet:

• Puljen til særligt vanskeligt stillede kommune (paragraf 16) der er på 300 millioner kroner.
• Puljen til kommuner i en svær økonomisk situation (paragraf 17) på 310,9 millioner kroner
• Andel af finanseringstilskuddet målrettet kommuner med svære grundlæggende økonomiske vilkår, der er på to milliarder kroner.
• Hovedstadskommuner med vanskelige vilkår (paragraf 19) 130 millioner kroner.

Kommunerne får andel i ovenstående tilskud, fordi deres udgiftsbehov – og dermed deres udligning og ordinære tilskud – anses for at være for lavt. Men de penge indgår ikke i beregningen af udgiftsbehovet og dermed servicetallet.

Hvis man indregnede de ekstra tilskud i udgiftsgrundlaget, ville servicetallet blive markant anderledes.

Økonomi- og Indenrigsministeriet nævner ingen af alle disse usikkerhed på informationssiden på Kommunale Nøgletal. Her hedder det blot:

“Fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser.”

Alt i alt kan et højt eller lavt serviceniveau derfor skyldes tre ting:

• Unøjagtigheder eller deciderede fejl i det udgiftsbehov, som beregnes af ministeriet på baggrund af reglerne for den kommunale udligning.
• At en kommune er meget ineffektiv i produktionen af service
• At kommunen rent faktisk bruger flere penge på service end nødvendigt for at opretholde en gennemsnitlig service korrigeret for demografiske og socioøkonomiske forhold.

Cepos bruger servicetal som argument for “kæmpe besparelsespotentiale”

På trods af de store fejlkilder anvender den borgerligt-liberale tænketank Cepos netop servicetallene i deres årlige analyse af besparelsespotentialet i kommunerne.

“Kæmpe besparelse i kommunerne,” hedder det i overskriften til analysen på Cepos’ hjemmeside.

NB-Økonomi har forgæves bedt Cepos om en kommentar til kritikken af analysen.