Af Arne Ullum, [email protected]

Arbejdsdelingen er klar. Kommunerne sparer, mens Folketinget deler velfærdsgaver ud til vælgerne. Det er det klare billede i en opgørelse, som Finansministeriet har sendt til Folketingets Finansudvalg, som led i behandlingen af årets aftale mellem kommuner og regeringen.

Tallene viser, at hvis man ser bort fra ændret opgavefordeling samt pris- og lønstigninger, så er kommunernes serviceramme kun steget med 300 millioner kroner siden Venstre overtog regeringsmagten med støtte fra Dansk Folkeparti i 2015.

Reelt er udgifterne til den service, borgerne modtager fra kommunerne, dog steget med 2,4 milliarder kroner i perioden, men det skyldes at Folketinget – og det vil primært sige regeringspartierne og Dansk Folkeparti – ved de årlige finanslovsforhandlinger har bevilget ekstra penge målrettet bestemte formål som klippekort til ekstra hjemmehjælp og pleje, flere pædagoger i dagtilbud, værdighedsmilliarden og øget bemanding på plejehjem.

En del af de 2,4 milliard kroner er efterfølgende overført til bloktilskuddet, men først efter kommunerne i et eller flere år dokumenterede, at de brugte pengene til de formål, som flertallet bag finansloven dikterede.

I 2018 var 1,6 milliarder kroner af det samlede bloktilskud penge, som kom fra tidligere puljer, og i 2019 vil det beløb stige til 2,0 milliarder kroner. Heraf stammer de 1,1 milliard fra ældremilliarden, som blev indført i 2014.

Tallene viser, at der i stigende grad er opstået en arbejdsdeling, hvor byrådene står for at spare, mens Folketingets partier efterfølgende deler penge ud til konkrete formål.

Flere borgmestre har tidligere udtalt her på NB-Økonomi, at de bevidst underbugetterer de områder, som de forventer at finanslovsflertallet vil give flere penge. Det sker ifølge borgmestrene for at sikre, at kommunerne fortsat kan foretage en lokal prioritering af midlerne.