KL og regeringen ventes omkring middag at præsentere en aftale om kommunernes økonomi for 2019, hvis KL's bestyrelse godkender aftalen på et ekstraordinært møde kl. 09.00 (

KL og regeringen ventes omkring middag at præsentere en aftale om kommunernes økonomi for 2019, hvis KL's bestyrelse godkender aftalen på et ekstraordinært møde kl. 09.00 ( - Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2018)

KL's bestyrelse skal godkende kommuneaftale kl. 09.00

KL's bestyrelse mødes klokken ni for at godkende aftaleudkast, som blev resultatet af hårde og lange forhandlinger indtil klokken 04.30 i nat, erfarer NB-Økonomi. Alt peger på, at KL har sikret, at kommunerne fortsat får et særligt finanseringstilskud.

Udgivet: 07/06/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

KL’s bestyrelse mødes klokken ni her til morgen for at godkende det aftaleudkast om kommunernes økonomi, som KL og regeringen blev færdige med klokken 04.30 i nat. Det erfarer NB-Økonomi.

Herefter mødes KL’s forhandlere og finansministeren til en sidste finpudsning klokken 11.30, men der forventes kun at ske få eller ingen ændringer af aftalen. Det ventes, at pressen umiddelbart efter K’s bestyrelsesmøde inviteres til pressemøde efter forhandlingernes afslutning, hvilket også er et klart tegn på, at man er meget tæt på en aftale.

Kilder bekræfter overfor NB-Økonomi, at KL’s forhandlere til det sidste fastholdt, at det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner skulle fastholdes. Sent i går var det således ifølge NB-Økonomis oplysninger holdningen i KL’s bestyrelse, at man skulle lade regeringen få en tænkepause weekenden over, hvis den fastholdt kravet om at fjerne finansieringstilskuddet.

Forløbet med afsluttende forhandlinger i dag er derfor en meget stærk indikation af, at KL-formand Jacob Bundsgaard og næstformand Martin Damm sent i nat fik presset et fortsat finanseringstilskud til kommunerne igennem.

Der er ingen oplysninger om anlægsrammen, som er et af de andre store uenigheder. Det har angiveligt indgået i forhandlingerne at ændre definitionen af anlæg, så jordkøb udgår. Men det kræver ifølge NB-Økonomis oplysninger yderligere tekniske analyser.

 

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]