Af Arne Ullum [email protected]

Regeringen dropper efter pres fra ikke mindst Dansk Folkeparti det såkaldte resultattilskud i ghettoplanen, som ville give kommunerne op til en milliard i tilskud afhængig af deres succes med en række integrationstiltag.

Pengene skulle have været taget fra blokstilskuddet, og dermed ville nettoeffekten være, at en række hovedstadskommuner kunne se frem til at få ekstra 150 millioner kroner, mens typisk provinskommunerne ville tabe et tilsvarende beløb.

 Læs også:Ghettoplan flytter cirka 200 millioner kroner til de store byer og vestegnskommunerne

Ordningen ville derfor have modvirket den reduktion af beløbssatserne i den særlige udligningsordning for udlændinge, som regeringen forslog under de skibbrudne forhandlinger om den kommunale udligning.

Dansk Folkeparti har hele tiden afvist at indføre ghettomilliarden – blandt andet fordi den ville flytte penge tilbage til hovedstaden og dermed reducere effekten af den revision af data for udlændinges uddannelse, som giver provinskommunerne over 1 milliard kroner ekstra i 2019.

“Det giver ikke mening at indføre et resultattilskud øremærket til indsatsen i forhold til udlændinge i den situation, som vi står i, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en mail til Altinget.

Logikken er, at så længe kommuner med mange udlændinge får “uforholdsmæssigt mange penge tilført via udligningen,” vil regeringen ikke gå videre med ghettoplanens “resultattilskud”.

“Derfor fremsætter regeringen ikke noget lovforslag om resultattilskud i denne samling, skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Sådan har vi gjort:

NB-Økonomi har fra Danmarks Statistik hentet tallet for antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere, som er henholdsvis ledige og udenfor arbejdsmarkedet.

Disse tal har vi sammenholdt med erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen og forudsat, at kommunerne hvert år indsnævrer forskellen til borgere af danskherkomst med en ottendedel.

Vi har desuden forudsat at halvdelen af de ledige og alle ikkebeskæftigede har været udenfor beskæftigelse de seneste tre år.

På uddannelsesområdet har vi ud fra analyser fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd og data fra Økonomi- og Indenrigsministeriet forudsat at:

• 75 procent af ikke vestelige indvandrere og efterkommere består en folkeskoleeksamen med mindst 2 i dansk og matematik. Vi har brugt antallet af 15-årige som mål.
• 10 procent af samme målgruppe består deres folkeskoleeksamen med karakterer over landsgenensmittet for målgruppen.
• At 65 procent får en erhvervsuddannelse. Her er antallet af 19-årige brugt som mål.

Ovenstående forudsætninger er sat med udgangspunkt i de aktuelle resultater og herefter justeret op, så de matcher en samlet præmiesum på en milliard kroner.

Bemærk, at gennemsnittet for beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen hos de 25-64 årige er taget som et uvægtet gennemsnit af tallene for hver femårsgruppe.