Af Arne Ullum, [email protected]

Kilder oplyser til NB-Økonomi, at regeringens model for ændring af tilskud for faldende folketal ikke er helt så vidtgående, som vi har rapporteret her på NB-Økonomi.

Effekten ville fortsat være et kraftigt minus for cirka 25 udkantskommuner, men tabet ville blive nogle hundrede millioner kroner lavere (cirka 1,5 milliard kroner i stedet for cirka 1,8 milliard kroner) for samtlige udkantskommuner og det ville blive mere jævnt over de kommende fire-fem år.

I dag udregnes tilskuddet på den måde, at kommuner med fald i folketallet fordeler en pulje på cirka 2,1 milliarder kroner forholdsmæssigt efter deres fald i folketallet over de seneste fem år.

I fremtiden ville regeringen – som foreslået af Finansieringsudvalget – låse beløbet pr. mistet borger fast på en udligningsværdi på cirka 93.000 kroner på mistet indbygger.

Reelt vil det betyde et kraftigt tab for mange udkantskommuner, fordi faldet i folketallet fladede kraftigt ud efter 2015, og dermed ville udkantskommunerne ifølge en udregning fra Hjørring Kommune lide et tab på omkring 800 millioner kroner allerede i 2019.

På baggrund af oplysninger fra forhandlingerne skrev vi her på NB-Økonomi, at regeringen ville ændre udregningen yderligere, så opgørelsen skete over to år i stedet for de nuværende fem år, hvilket ville medføre et endnu hurtigere og lidt større fald i tilskuddet.

Nu oplyser kilder tæt på forhandlingerne, at regeringens forslag retteligt gik ud på, at kriteriet stadig skulle udregnes over fem år og at man så skulle udjævne tabet ved at bruge et gennemsnit af værdien af kriteriet målt over to år.

Dermed vil tabet for udkantskommunerne samlet blive lidt mindre og blive indfaset over en lidt længere periode.

Derfor taber udkantskommunerne så mange penge

Vi har beskrevet tilskuddet for faldende folketal i forbindelse med en model, som regeringens fremlagde midt i forhandlingsforløbet.

Forskellen mellem den model vi beskrev her på NB-Økonomi og det faktiske forslag fra regeringen ville imidlertid kun ændre tallene lidt for de fleste udkantskommuner.

Årsagen er følgende:

• Selv med en udjævnet reduktion af puljen til kommuner med faldende folketal, så taber de cirka 25 relevante kommuner omkring 1,5 milliarder kroner i løbet af de kommende tre-fire år – heraf alene omkring 900 millioner kroner allerede i løbet af de første to år.
• Regeringen foreslog nedlæggelse af det særlige finansieringstilskud. Formelt er det ikke en del af udligningssystemet, men pengene fordeles efter stort set samme kriterier.
• Regeringen ville reducere udligningen mellem rige og fattige kommuner ved blandt andet at reducere udligningen for provinskommuner med højt strukturelt underskud, reducere udligningen for selskabsskat og reducere loftet for den marginale udligning.

Umiddelbart skulle de fleste provinskommuner vinde ved en omlægning af udligningen, fordi en revision af data for udlændingeudligningen og en korrekt registrering af udlændinges uddannelse som udgangspunkt ville sikre de fleste provinskommuner mere flere penge og tage penge fra mange hovedstadskommuner. Men for en række især yderkommuner er tabene på ovenstående punkter så store, at de samlet ville få store tab.