Simon Emil Ammitzbøll-Bille

-Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke har kunnet blive enige om at rette de mange fejl, der er i det kommunale udligningssystem, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. “Men der er ikke et flertal i Folketinget, som har lyst til at gøre det på denne side af et folketingsvalg. Efter min bedste analyse skyldes det folketingsvalget og partitaktiske hensyn.

Regeringen tilbød at forbedre kommunernes likviditet med op til 700 millioner kroner for at få Socialdemokratiet med påpeger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

– Socialdemokratiet er rejsende i, at man kan lave forandringer uden at forandre noget. Det er en spændende nyskabelse, siger han.

Spørgsmål: Er Socialdemokratiet bange for kommunal udligning på grund af det kommende folketingsvalg?

– Ja, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Nicolai Wammen (S)

“Det, regeringen har lagt på bordet, betyder, at man i en række kommuner, hvor man i forvejen har det svært, vil få et kæmpe gok i nødden, siger Nicolai Wammen. “Det betyder, at man får dårligere velfærd for vores børn og ældre. Sådan en aftale kan vi naturligvis ikke gå med til,” siger han til Ritzau.

Spørgsmål: Så aftalen er for socialt skæv?

“Ja. Regeringen har været alt for optaget af give skattelettelser og passe nogle af de kommuner i Nordsjælland, som har den allerbedste økonomi,” siger Nicolai Wammen.

– Den har været langt mindre optaget af, hvordan vi kan skabe et Danmark i balance

René Christensen (DF)

Dansk Folkeparti vender også tommelfingeren nedad, siger finansordfører René Christensen.

– S’erne har meldt, at det ser rigtigt svært ud at nå en aftale. Når vi kigger på det, synes vi også, at det ser rigtig svært ud. Aftalen skal sådan set nås i dag (tirsdag), siger René Christensen.

Mens der ikke bliver en ny aftale om kommunal udligning, rettes fejlen om udlændinges uddannelse. Det har kostet nordjyske kommuner 700 millioner kroner, mens hovedstadskommuner har sparet, forklarer finansordføreren.

– Den ene fejl flytter over 700 millioner kroner rundt i Danmark. Hovedsagelig fra hovedstadsområdet til provinsen. Men Dansk Folkeparti ville gerne have lavet en større aftale, siger René Christensen.

Den kommunale udligning har skabt gnister. Hovedstadskommunerne har i avisannoncer afvist at sende flere kroner til Jylland. Mens alliancer af kommuner i provinsen har krævet større udligning.

– Vi vil over en årrække flytte penge fra vækstområderne til provinsen, siger René Christensen.

Frank Jensen overborgmester i København

Det kommer ifølge overborgmester i København Frank Jensen til at koste byen et årligt tab på 550 millioner kroner, fordi en opdatering fra Danmarks Statistik over indvandreres uddannelse automatisk vil slå igennem i det eksisterende udligningssystem fra 1. januar 2019.

– Det er et meget voldsomt beløb, som svarer til prisen på omkring 1000 folkeskolelærere – eller at der skal fyres 14 lærere på hver eneste københavnske folkeskole, siger overborgmester Frank Jensen (S)

– Jeg er ærligt talt i tvivl om, om Christiansborg har forstået, at der her gennemføres en massiv nedskæring i Københavns velfærdsbudget, der får meget konkrete konsekvenser. Det er jo ikke Anders And-penge.

Uffe Jensen borgmester i Odder kommune

Den manglende reform af kommunal udligning skuffer også borgmester i Odder Kommune, Uffe Jensen (V).

– Det er jeg skuffet og ærgerlig over på hele Danmarks vegne. Vi skulle gerne sikre et Danmark i balance, hvor der er nogenlunde lige mulighed for at levere samme service uanset kommune.

– Cirka syv milliarder kroner i Danmark havner i de forkerte kommunekasser, og det går ud over to tredjedel af landets kommuner, som burde få mere, end de får aktuelt, siger Uffe Jensen.

Steffen Damsgaard formand for Landdistrikternes Fællesråd

– Det er ikke det værste, der kunne ske, når man tænker på, det helt urimelige forslag der har været på banen i løbet af forhandlingerne fra ministerens side, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

– Udgangspunktet for os har været, at udligningssystemet bør sikre et Danmark, der hænger sammen. Hvor adgang til velfærd ikke er betinget af postnummer. Det kræver en fair og stabil bund i den kommunale økonomi. Derfor er ingen aftale bedre end en dårlig aftale, siger Steffen Damsgaard.

Holger Schou Rasmussen borgmester i Lolland kommune

“Dagens sammenbrud er en skuffelse. Det her var en af de vigtigste, hvis ikke dén vigtigste, beslutning for det kommunale Danmark siden kommunesammenlægningen i 2007.”

“Jeg har ikke mødt borgmestre eller talt med nogle på Christiansborg, som ikke mener, at det nuværende udligningssystem ikke er utidssvarende, uigennemsigtigt og ubalanceret. Hvad der er galt, er der selvfølgelig forskellige opfattelser af, men alle er enige om, at der var behov for et nyt system for at sikre, at vi på tværs af kommunegrænser kan sikre nogenlunde samme kernevelfærd for samme skatteprocent. Der er brug for et nyt, balanceret og gennemsigtigt udligningssystem, og derfor er dagens nyhed ærgerlig for os alle.”

“Inden finansieringsudvalget kom med deres anbefalinger, og inden forhandlingerne begyndte havde mange næppe fantasi til at forestille sig, at et nyt system kunne stille landdistriktskommuner som Lolland værre, end vi er stillet i dag. Men det kunne det overraskende nok.”

“Det kan vi se af udvalgets anbefalinger, og af de forslag der har været på bordet under de sidste ugers forhandlinger. Set i det lys kører Lolland Kommune hellere videre med det nuværende udligningssystem fremfor et nyt, der graver grøfterne i Danmark større, end de er i forvejen. Det havde ingen parter været tjent med”, siger Holger Schou Rasmussen og fortsætter:

“Det er skuffende, at det ikke bliver til nogen ændring af det kommunale udligningssystem i denne omgang, men hellere ingen aftale fremfor at gøre et dårligt system dårligere”, slutter borgmesteren, som opfordrer til, at der nu nedsættes udligningskommission, som får til opgave at komme med forslag til et moderne udligningssystem, hvor pengene følger borgerne og borgernes forventede udgiftsbehov.