Af Arne Ullum, [email protected]

Provinskommunerne i Bedre Balance har fremsat en række grafer til Folketinget, som ifølge organisationen viser, at de fremlagte forslag til udligning ikke ændrer ved, at hovedstadskommunerne er markant favoriseret.

“Tallene viser, at der stadig er et kommunalt A- og B-hold som følge af hovedstadsudligningen. Denne store skævhed bliver ikke bragt i balance af Finansieringsudvalgets modeller! Hovedstadsudligningen spænder fortsat ben for en øget landsudligning, som er nødvendig for at sikre bedre balance mellem kommunerne,” hedder det i henvendelsen fra Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen og Randers-borgmester Torben Hansen, som er sendt til cirka 50 medlemmer af Folketinget.

De tal Bedre Balance henviser til er en opgørelse af kommunernes strukturelle undeskud før og efter udligning, som vi tidligere har omtalt her på NB-Økonomi.

Udligning gør selv fattige hovedstadskommuner rige

Tallene er sat ind i en graf, som meget enkelt viser, at mens hovedstadskommunerne før udligning ligger rimeligt spredt over en rangeret liste over kommunernes strukurelle underskud, så ligger alle hovedstadskommunerne blandt de rigeste efter hovedstadsudligning.

Faktisk er det kun Skanderborg og Fanø, som kan blande sig med hovedstadskommunerne i den rangerede liste over de rigeste kommuner.

“Efter udligning har hovedstadskommunerne et strukturelt underskud på 262 kr. pr. indbygger i gennemsnit, mens provinskommunerne har et underskud på 4.481 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Billedet vil ikke være meget anderledes, hvis der tages afsæt i model 3. Forskellen mellem provins og hovedstadsområde er markant,” hedder det i henvendelsen.

Bedre Balance gentager kræver i sin henvendelse hovedstadsudligningen, men åbner også op for en “gradvis aftrapning af hovedstadsudligningen og forøgelse af landsudligningen.”