Af Arne Ullum, [email protected]

Dansk Folkeparti har stillet krav om, at hovedstadsudligningens vægt i det samlede udligningssystem skal sænkes fra de nuværende 27 procent.

Partiet har ifølge NB-Økonomis oplysninger angiveligt opgivet ønsket om helt at fjerne den særlige udligning i hovedstadsområdet ved de igangværende forhandlinger, og kræver istedet vægten reduceret som led i en langsigtet udfasning.

Hovedstadsudligningen betyder i dag, at cirka 20 kommuner i hovestadsområdet får betalt 27 procent af deres strukturelle underskud oven i landsudligningens tilskud på 61 procent, mens de resten af de 34 hovestadskommuner betaler for ordningen. Det er uklart, hvor meget Dansk Folkeparti kræver ordningen reduceret.

Der ud over har Dansk Folkeparti fremlagt to andre centrale forslag.

Flere penge til ældre i kommuner med lav levealder

Det ene drejer sig ifølge NB-Økonomis oplysninger om, at partiet kræver en ændring af det aldersbestemte kriterie for ældre.

Som systemet er i dag, så er aldersgrænsen for højere tilskud til plejekrævende ældre ens i hele landet, selv om der er stor forskel på, hvornår de ældre bliver plejekrævende. Sundhedsøkonomer er generelt enige om, at ældre bliver plejekrævende cirka tre år før de afgår ved døden.

Det betyder i praksis, at ældre bliver plejekrævende i Lolland omkring 5,7 år tidligere end i Gentofte.

Men den forskel afspejler sig ikke i dagens udligningssystem, hvor tilskuddet til ældre stiger markant ved 85 år.

Dansk Folkeparti har ifølge NB-Økonomis oplysninger krævet, at det aldersbetingede tilskud i fremtiden styres af gennemsnitslevealderen i en kommune. Det vil betyde, at eks. Lolland Kommune får det høje tilskud til plejekrævende ældre allerede fra cirka 82 år mens eksempelvis Gentofte Kommunen først får det fra cirka 87 år.

Det udgiftsbehov, som kommunerne tildeles i landsudligningen stiger fra 55.754 kroner for en 75-84 årig til 129.730 kroner for ældre over 85 år, og fra 62.172 kroner til 140.881 i hovedstadsudligningen.

Hvis den grænse rykkes efter DF’s tanker, så vil det betyde, at eksempelvis Lolland får knapt 70.000 kroner ekstra i udligning for hver borger i aldersgruppen 82-85 år, mens Gentofte eksempelvis vil miste godt 45.000 i landsudligning og godt 21.000 i hovesstadsudligning for hver borger i aldersgruppen 85-87 år.

Samlet set vil forslaget gavne socialt udsatte bykommuner samt land- og yderkommunerne. (se skema nederst i faktaboks)

Kommuner skal beholde tilskud for unge der flytter væk for at studere

Et andet markant forslag fra Dansk Folkeparti drejer sig om de unge, som flytter fra især land- og yderkommuner til de store byer for at uddanne sig.

Her vil Dansk Folkeparti ifølge NB-Økonomis oplysninger lade fraflytterkommunen beholde det aldersbestemte tilskud i udligningen i et antal år. Dansk Folkeparti har tidligere begrundet forslaget med, at det kunne sikre land- og yderkommunerne et stærkt incitament til at uddanne og motivere de unge til at tage en uddannelse.

Samtidig spiller det angiveligt ind, at Dansk Folkeparti er utilfredse med, at yder- og landkommunerne har større udgifter på de unge, som bliver boende, mens storbykommunerne får den gruppe af velfungerende unge, som ikke koster kommunerne mange penge, fordi SU’en er betalt af staten.

I det nuværende udligningssystem udløser en 20-24 årige cirka 19.000 kroner for yder- og landkommunerne, og dermed vil eksempelvis en treårig forsinkelse betyde, at de kommuner får cirka 57.000 kroner, hver gang en ung flytter ind til byerne for at uddanne sig.

Forslaget vil især gavne yder- og landkommunerne, mens det vil koste især de store universitetsbyer mange penge.

Fakta: