Af Arne Ullum, [email protected]

Der er fire vigtige ting i udligningsrapporten:

Der har været to fejl i det hidtidige udligningssystem vedr. indvandrere:

Den ene er, at satserne i en særlig mellemkommunal udligning om indvandrere har været dobbelt så høje, som de skulle være. Dermed har kommuner med mange indvandrere fået for mange penge, mens kommuner med få indvandrere har skullet betale for meget. For kommuner med et gennemsnitligt antal indvandrere er det gået lige op.

Det foreslår udvalget ændret, og det vil især ramme Vestegnen og de store byer, fordi de har relativt mange indvandrere.

Der ud over har udlændinges uddannelse ikke været registeret korrekt, og det er et problem, fordi højtuddannede udlændinge dermed har udløst sociale tilskud, som om de var uden uddannelse. Det har især gavnet de store bykommuner med mange højtuddannede udlændinge.

Det foreslår udvalget også, at der skal rettes op på. Det vil alene koste eksempelvis Københavns Kommune omkring 568 millioner kroner om året.

Beskæftigelsestilskud skal ind i udligningssystemet

Folketinget har i flere omgange givet kommunerne hovedansvaret for beskæftigelsespolitiken, ligesom refusionssystemet er ændret markant. Det har hidtil været  kompenseret ved hjælp af et særligt beskæftigelsestilskud, men det risikerer ifølge udvalgets rapport at blive mere og mere skævt.

Udvalget foreslår derfor, at beskæftigelsestilskuddet afskaffes og at kommunerne istedet får pengene til beskæftigelsesindsatsen via den kommunale udligning. Det var egentligt den væsentligste årsag til overhovedet at ændre på udligningen, men udvalgets analyser viser, at det giver væsentligt færre problemer end ventet. Enkelte kommuner oplever dog større ændringer, fordi de har atypiske forhold på beskæftigelsesområdet.

Formålet med ændringen er, at kommunerne skal få et endnu stærkere incitament til at få  deres borgere i arbejde.

Tilskud for faldende folketal er blevet ustabilt

Den kommunale udligning har et særligt tilskud til kommuner, som har haft faldende folketal. Men udvalgets analyser bekræfter vedholdende kritik af, at tilskuddet er blevet “ustabilt” – som det hedder i rapporten.

Problemet er, at der er en fast pulje på 2,1 milliarder kroner, som kommuner med faldende folketal deler mellem sig. I takt med at folketallet generelt stiger i Danmark som helhed, er der stadig færre kommuner, som lever op til kriteriet om at have haft fald i folketallet over fem år.

Når der er færre til at fordele en fast pulje, så stiger beløbet pr. mistet borger dramatisk. Samtidig har det været et problem, at kommuner har oplevet store og pludselige fald i udligningen på grund af, at befolkningstilbagegangen er erstattet af en lille fremgang. Assens Kommune står eksempelvis vil at miste 40 millioner kroner næste år på grund af bare otte ekstra borgere.

Udvalget foreslår derfor, at tilskuddet omlægges, så det i fremtiden bliver et fast beløb pr. mistet borger uanset om der er flere eller færre kommuner, som lever op til kriteriet. Det betyder, at en række udkantskommuner de kommende år går glip af en forventet kraftig vækst i deres udligning.

De sparede penge fra kriteriet om faldende folketal indgår i den samlede pulje. Udvalget har ikke fundet en løsning på, hvordan man undgår, at en kommune pludseligt mister store tilskud fra et år til et andet på grund af en lille ændring i folketallet.

Nye ejendomsvurderinger delvist skudt til hjørne

Udvalgets rapport blev et helt år forsinket, fordi man også skulle se på, hvordan man kan indpasse de nye boligskatter i den kommunale udligning. Dette er ikke så interessant på den korte bane, da opgaven er at neutralisere alle ændringer frem til 2021.

Til gengæld er der store beløb på spil efter 2025, men i den sammenhæng foreslår udvalget et nye udvalgsarbejde om nogle år.

Samlet effekt: Byerne taber mens land- og især yderkommunerne vinder

Enkelte kommuner bliver af forskellige årsager enten hårdt ramt eller får relativt store gevinster. Men det store billede er, at bykommunerne taber, fordi de i en årrække har fået for meget til udlændinge, mens land- og især yderkommunerne vinder.

Hovedstadskommunerne taber samlet et beløb svarende til 0,22 skattepoint, og provinskommunerne vinder noget mindre samlet set. I 2017 var skatteprocenten i hovedstaden 1,20 lavere end i provinsen og det gab kan med andre ord reduceres med cirka en tredjedel.

Om det er lidt eller meget forholder udvalget sig ikke til. Det er en politisk afgørelse, hvor stor forskel der skal være i skat og service mellem rige og fattige kommuner – og det er det, som politikerne skal afgøre inden påske, som er ministerens deadline for forhandlingerne.