Af Arne Ullum, [email protected]

Ud fra et økonomisk perspektiv er der to store klumper på bordet i forhandlingerne mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Det ene er skat og det andet er udlændingepolitik. Til gengæld er forhandlingerne om finansloven uden økonomisk substans.

Der er ikke offentliggjort præcise tal fra forhandlingerne, men det er muligt at få et rimeligt klart billede ud fra det, som allerede er offentliggjort.

Skattelettelser koster 11 milliarder

Det vigtigste emne ud fra et økonomisk perspektiv er skattelettelser, som ifølge oplysninger i pressen vil medføre et træk på de offentlige udgifter på cirka 11 milliarder kroner. Det er dog ikke fra det offentliggjorte materiale klart, om det tal er inklusive de afledte positive effekter på de offentlige finanser på grund af såkaldt tilbageløb – altså at staten får ekstra indtægter fra skat og afgifter,  når borgerne forbruger skattelettelsen.

Det andet vigtige emne handler om betydelige offentlige besparelser som følge af de stramninger i udlændingeloven, som DF kræver.

Hver nye udlænding koster cirka en halv million kroner

Ifølge et notat fra Finansministeriet fra efteråret 2016, så koster en asylansøger eller familiesammenført det offentlige knapt en halv million kroner om året, mens de er i integrationsforløbet.

Forhandlingerne fokuserer meget på 4.200 syrere, som har fået asyl efter paragraf 7, stykke 3 i udlændingeloven, og som derfor kan kræve at få deres familier til Danmark i de kommende tre år.

Derudover vil der være andre mindre grupper af asylansøgere fra andre lande, som kan inddrages under eventuelle nye regler.

Ud fra en forudsætning om at hver af de 4200 syrere hver får to familiemedlemmer til Danmark under de nuværende regler, så kan Dansk Folkeparti med en vis ret hævde, at en tilbagesendelse af syrerne  vil medføre samlet 13.000 færre asylansøgere og familiesammenførte svarende til 5-6 milliarder kroner.

Men notatet fra regeringen påpeger, at der også er indtægter fra syrerne og deres familiemedlemmer.

”De øgede udgifter i forbindelse med tilstrømningen kan i et vist omfang modgås af, at de nytilkomne flygtninge efterhånden forventes at komme i beskæftigelse.”

Kommunerne har siden 2016 fået en markant større andel af flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse, og dermed falder gevinsten ved forslagene fra Dansk Folkeparti.

Finansministeriet har tidligere beregnet, at indvandrere og deres efterkommere totalt set koster det danske samfund cirka 33 milliarder kroner om året. Men de tal var også baseret på lavere en beskæftigelsesandel end i dag.

Minimal økonomi i finanslovsforhandlingen

Til gengæld er der minimal økonomi i selve finansloven. Det skyldes, at forhandlingerne reelt alene handler om, hvad en mindre pulje skal bruges til. Den samlede ramme har reelt ligget fast i flere måneder.