Af Arne Ullum, [email protected]

Udligningen mellem særligt de rige nordsjællandske kommuner og resten af landets kommuner har ifølge Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen, nået et absurd niveau, og partiet ønsker derfor den særlige hovedstadsudligning afskaffet.

”Her har vi en situation hvor borgere betaler meget høje skatter samlet set, men en meget stor andel af de skatter går ikke til dem selv, men til borgere andre steder i landet. Det er sgu udbytning, når vi er kommet op på her niveau – for man betaler meget høje skatter og får meget lidt igen. Pengene kunne lige så godt være sendt til Afrika. Man får ikke noget ud af det,” siger LA-ordføreren med henvisning til, at de nordsjællandske kommune ifølge Joachim B. Olsen betaler op til 97 procent i udligning af en ekstra skatteindtægt på grund af stigende indkomster.

Udmeldingen fra Liberal Alliances finansordfører er særlig interessant, fordi den tegner et billede af partiets og dermed også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitsbøll-Billes principielle holdninger til de forhandlinger om ændringer i udligningsreformen, som går i gang efter jul.

Konkret vil Liberal Alliance ifølge Joachim B. Olsen gerne afskaffe den såkaldte hovedstadsudligning, der er en intern omfordeling i hovedstaden mellem de rigeste og de fattigste kommuner. Konkret betyder den, at eksempelvis Lyngby-Tårbæk Kommune skal betale 27 procent af sit strukturelle overskud til blandt andet København og vestegnskommunerne.

Liberal Alliance vil fjerne hovedstadsudligningen for at reducere niveauet for den kommunale udligning, som partiet mener er for høj.

En bred gruppe af provinskommuner i sammenslutningen Bedre Balance har også krævet hovedstadsudligningen fjernet, men det var for at sikre kommunerne i provinsen flere penge.

Borgerne burde kompenseres for højere leveomkostninger

Joachim B. Olsen understreger, at han ikke er imod udligning, men at den har taget overhånd – ikke mindst fordi udligningen ikke tager højde for de store forskelle i leveomkostninger i Danmark.

”Det er jo almindelige borgere, sygeplejersken i Lyngby eller Gentofte, som betaler udligningen, men hun burde jo blive kompenseret for, at leveomkostningerne i Lyngby er meget meget højere end de er Hjørring, huspriserne er meget højere og dagligvarepriserne er højere,” siger Joachim B. Olsen, som mener at de højere leveomkostninger burde afspejle sig i kommuneskatterne.

”Hvis udligningen ikke var så høj, så kunne Lyngby foreksempel levere præcis den samme service som i dag, men til en lavere kommuneskat,” siger han.

“København har den onde lyne mig ikke brug for flere penge”

Københavns Kommune vil i 2018 modtage 832,8 millioner kroner fra de rige kommuner i hovedstadsområdet foruden de 4,1 milliarder kroner, som kommunen modtager via landsudligningen, hvoraf en betydelig del også kommer fra de rige omegnskommuner.

”Er København en kommune der har brug for flere penge? Det har København den onde lyne mig ikke – det er jo absurd at Københavns Kommune skal have penge fra de omkringliggende kommuner. Københavns Kommune har jo masser af penge,” siger LA-ordføreren.

Penge til vestegnskommunerne har ikke løst nogen problemer

Samtidig tror Joachim B. Olsen ikke på, at de mange penge til vestegnskommunerne fra den kommunale udligning har løst ret mange problemer.

”Har udligningen betydet at man har fået løst sociale problemer på Vestegnen eller er de bare blevet værre? Jeg syntes klart er det sidste. Man har jo bare omfordelt, så man har kunne finansiere nogle meget meget høje kommunale udgifter uden at de kommunale udgifter medført, at man har fået løst særlig mange sociale problemer,” siger Joachim B. Olsen. Han mener, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om politikerne har opnået det med udligningen, som var formålet.

Udligning motiverer kommuner til at handle ansvarsløst

Liberal Alliance er særlig utilfreds med, at mange kommuner får så lille en gevinst ud af at skabe ekstra arbejdspladser og vækst. Og modsat betaler kommunerne ifølge Joachim B. Olsen ikke alle omkostningerne, hvis de har et højt skatteniveau.

”Man bør skrue systemet sammen, så det er kommunerne selv, der bærer omkostninger ved de beslutninger de tager og ikke andre,” siger han, og henviser til, at lavere skat efter hans opfattelse skaber vilje blandt borgerne til at arbejde mere og dermed skabe mere vækst.

”Det betyder, at vi har et udligningssystem, som er enormt uhensigtsmæssigt, fordi incitamenterne for at kommunerne kan gøre gode ting, de er simpelthen rigtig dårlige, og incitamenterne for at kommunerne kan opføre sig ansvarsløst er rigtige gode. For så kommer der straks nogen med flere penge fra andre kommuner – det er skævt,” siger han.